Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Glæden er tilbage i Kolding

Lars Frederiksen udpeger retningen for det nye KIF Kolding København-mandskab. Foto: Chresten Bergh

Glæden er tilbage i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KIF Kolding København har fået ny spilleglæde under Lars Frederiksen og Lasse Boesens ledelse. Lørdagens kamp mod TTH Holstebro vil give den første indikation af, om det kan bære den smalle trup frem som en seriøs bejler til slutspillet.

GENOPBYGNING: Et stærkt forsvar. Flere kontrascoringer. Mere spilleglæde.

Sådan lyder de tre hovedpunkter, der skal hjælpe en historisk smal KIF Kolding København-trup frem mod de otte bedste hold i denne sæson. For uanset stjerneflugt og tæt på halvering af spillerbudgettet, har klubben stadig drømme, påpeger den nye KIF-træner, Lars Frederiksen.

- Vi går selvfølgelig med et håb og en tro på, at vi kan være blandt de otte bedste, når vi står i slutningen af marts. Det vil være tosset at sige, at vi vil være tilfreds med niendepladsen, hvis vi kun er et point fra ottendepladsen. Vi ved også godt, at det er de nederste blandt de otte bedste, vi går efter, siger Frederiksen, der selv var KIF'er gennem mange år som aktiv.

- Glæden er tilbage hos spillerne, og lysten til at kæmpe for KIF-trøjen kan jeg mærke. Ude fra sidelinjen har vi virkelig kunnet mærke lysten og drivkraften, siger træneren, der påpeger, at en solid base er grundpillen for det nye KIF-hold.

- Vi skal leve på, at vi har fået tømret et godt forsvar sammen, og så skal vi leve på, at vi kan få nogle kontramål, siger Frederiksen inden lørdagens første ligakamp mod TTH Holstebro i Brøndbyhallen.

- Jeg har hele tiden lagt vægt på, at den ændring, vi gerne vil se, er, at vi skal prøve at skyde mere gang i vores kontraangreb. Det kommer selvfølgelig an på, hvilken tilstand folk er i, for hvis der er for mange, der har sygdom i kroppen, så kan det godt være, det tvinger os til at sætte farten lidt ned. Men målet er, at vi skal flytte fødderne hurtigere frem ad, siger Frederiksen.

- Samtidig har vi arbejdet med at få barberet de tekniske fejl ned til et minimum, og det er lykkedes godt. I Otterup talte jeg fem, selv om vi spillede i undertal i et kvarter, pointerer træneren med henvisning til pokalsejren i sidste uge.

 

Sygdom i truppen

Forinden havde KIF vundet en træningsturnering i Bosnien, men holdet fik mere end en pokal med sig hjem fra Balkan.

- Der har været noget infektion. Der er ikke nogen, der ved, hvor det er kommet fra. Det kan godt være noget, vi har taget med hjem nede fra Bosnien. Det kan lægerne ikke afvise. Faktum er, at Jens Svane er på vej tilbage. Han har fået at vide, det er en form for infektion, men at det nok går i sig selv igen. De har ikke haft feber, men de har følt sig trætte. Det er også sådan, Nicolas (Kristiansen, red.) har det, siger Frederiksen, der også har set Petter Øverby og skadede Sebastian Augustinussen være syge.

Kun sidstnævnte er helt ude, når KIF skal vise sin fornyede spilleglæde frem mod TTH Holstebro.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark