Mads Lund: Dommerne var for strikse

SønderjyskE vandt 4-0 over Esbjerg Energy i kvartfinaleseriens anden kamp. SønderjyskE's Mads Lund mente, at dommerne var for strikse. Foto: Jacob Schultz

Mads Lund: Dommerne var for strikse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SønderjyskE's Mads Lund var glad for sejren. Men han mener dog, at dommerne var lige lovlig strikse. Det var jo en slutspilskamp, og den slags skal gerne gøre ondt.

REAKTIONER: Mads Lund fra SønderjyskE var glad for 4-0 sejren over Esbjerg Energy. Han var dog ikke helt tilfreds med dommerne, som han mener, var for strikse. Det er jo slutspil, så det skal gøre lidt ondt, og man skal give og tage lidt igen.

- Vi fik ikke lov til at spille det playoff-hockey, vi gerne ville. Når der er lidt tumult inde foran mål, hvor folk slår lidt på hinanden, behøver dommerne ikke kalde en udvisning. Det hører med. Det er en del af playoff. Så det håber jeg, de undlader til næste kamp. Det er det, alle spillerne i ligaen elsker. At det gør lidt mere ondt, nu hvor det hele skal afgøres.

- Der var et par gange, hvor der var lidt tumult inde foran mål, og så smed dommerne bare folk i straffeboksen. Det er fint nok, at folk slår lidt til hinanden og giver et puf, siger han.

Skarpere og bedre defensivt

Udover den lette utilfredshed over dommerne, var Mads Lund godt tilfreds med kampen.

- Det var en fin kamp. Der var høj intensitet. Mange udvisninger, men en god playoff-kamp. Begge hold ville gå til den, og sådan det skal være, siger han.

Og så var SønderjyskE skarpere og bedre defensivt. Derfor vandt sønderjyderne.

- I dag var vi skarpest, sidste kamp var Esbjerg skarpest. Og så står Joni (Myllykoski, red.) en fantastisk kamp.

- Vi var bedre defensivt. Vi holdt dem på ydersiden. Når de endelig kom ind til Joni, var han klar. Og så scorede vi på vores chancer i den anden ende, siger Mads Lund.

Mads Lund: Dommerne var for strikse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce