Energy kan tage tredje sejr på stribe

Esbjerg Energys målmand Mathias Seldrup formåede at holde buret rent i torsdagens svære udekamp mod Aalborg Pirates. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Energy kan tage tredje sejr på stribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndag har Esbjerg Energy mulighed for den tredje sejr i træk, når Odense Bulldogs kommer på besøg. SønderjyskE har svær udekamp mod Rungsted.

Optakt: Nogle sejre føles bare lidt bedre end andre. Nogle gange kommer en sejr bare ekstra tiltrængt. Energys 1-0-sejr i Aalborg torsdag aften må være en af disse. Det var nemlig første gang i lang tid, at en sejr ikke blev fulgt op af et nederlag.

Energy-backen Anders Krogsgaard fortæller da også, at den lange bustur hjem fra Aalborg var en af de bedre.

- Det var en god fornemmelse af, at vi var begyndt at spille 60 minutter koncentreret offensivt og defensivt. Det var godt nok kun en etmålskamp, men det var nok til en sejr, og det skal vi blive bedre til at tage med fremfor altid at tænke, at vi skal frem og score en masse mål, siger Anders Krogsgaard.

Solid ny backduo

I kampen i Aalborg havde Energy for første gang nytilkomne Brady Austin med, og han dannede en solid rutineret amerikansk backduo med Brett Bellemore, og det var en klar forstærkning af holdet, mener Anders Krogsgaard.

- De spillede rigtig solidt og rutineret, og det hjælper hele vejen rundt i kæderne, at vi har fået to solide backer, der bare kan tage fat og give lidt ro og rutine til holdet, som vi måske har manglet lidt, siger Anders Krogsgaard.

Selvom sejren var den anden i træk, vil Anders Krogsgaard ikke gå med til at kalde det et vendepunkt. Der skal stadig bygges på, og søndag klokken 16 skal sejren følges op af en ny mod Odense Bulldogs.

På besøg i Rungsted

Søndag eftermiddag er det andet hold fra JVs område også i aktion. Her skal SønderjyskE hurtigt have lagt det uheldige 1-4-nederlag fredag aften mod Herning bag sig.

SønderjyskE er nemlig på besøg hos topholdet Rungsted klokken 15, som inden kampen er ti point foran SønderjyskE og de to andre forfølgere, Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks. Senest måtte Rungsted ud i overtid, før holdet kunne besejre Odense Bulldogs med 5-4.

Der er således lagt op til et spændende opgør mellem to af de stærkeste hold hidtil i ligaen med et SønderjyskE-hold på jagt efter en ny optur efter fredagens nedtur.

Energy kan tage tredje sejr på stribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce