Dresler: Frustrationerne løb af med os

Metal Ligaen SønderjyskE - Esbjerg Energy SE Arena 10. marts 2017 Esbjergs assistenttræner Thor Dresler. (Foto: Frank Cilius/Scanpix 2017)

Dresler: Frustrationerne løb af med os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Assisterende træner for Esbjerg Energy, Thor Dresler, mener, at frustrationerne løb af med Esbjerg Energy-spillerne.

REAKTIONER: Efter 0-4 nederlaget var Esbjerg Energys assisterende træner, Thor Dresler, naturligt nok skuffet. Energy-spillerne tog for mange forkerte beslutninger og lod frustrationerne løbe af med sig.

- Det var ikke den bedste kamp fra vores side. Vi kom ikke helt op i niveau. Vi blev frustrerede, og det er vigtigt, man ikke bliver det i slutspil, siger Thor Dresler.

For det er vigtigt ikke at lade frustrationer tage over, når man spiller i slutspillet. Det kan nemt ske, når det er så vigtige kampe, og derfor havde Esbjerg Energy også haft fokus på det inden kampen.

- Det er noget, vi har snakket om inden, som vi lige har snakket om, og som vi skal snakke om til næste kamp, siger han.

- Man vil gerne det hele lidt mere. Man vil gerne gøre det perfekt. Og det findes bare ikke i slutspil. Det er krig, og det er evnen til at genstarte fra skift til skift, siger han.

Frem med brystet

Esbjerg Energy endte med at tabe 0-4, men det kunne sagtens være endt anderledes, mener Thor Dresler.

- Vi havde chancer i løbet af kampen, som vi kunne have scoret på, men vi fik ikke skrabet den ind over stregen, og Joni (Myllykoski, red) stod en god kamp, siger han.

Og så var Esbjerg Energy også for dårlige.

- Udførelsen af forskellige situationer og pasningsspillet fungerede ikke. Det gjorde vores powerplay heller ikke, siger han.

Nederlaget betyder, at SønderjyskE har udlignet kvartfinaleserien. Næste kamp er på tirsdag i Esbjerg, hvor der skal vises andre takter fra esbjergenserne.

Vi skal frem med brystet, op med hovedet, bide i underlæben og vise, at vi vil tilbage i serien, siger Thor Dresler.

Dresler: Frustrationerne løb af med os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce