Vejrguderne gør forskel på landmænd

Samlet får landbruget 6,4 milliarder kroner mindre ud af anstrengelserne på grund af det ekstreme vejr i år. Tallene er udregnet af Klaus Kaiser, der er cheføkonom hos  SEGES, som er landbrugets faglige videns- og innovationshus.

Vejrguderne gør forskel på landmænd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tørken koster landbruget 6,4 milliarder kroner. Men der er ekstremt stor forskel på, hvor hårdt de enkelte landmænd er blevet ramt af det ekstreme vejr.

Landbrug: Solen har været overmåde gavmild, og regnen har været ubehageligt nærig. Den cocktail rammer landbruget hårdt. 6,4 milliarder kroner kommer der sammenlagt til at mangle i indtægter i forhold til året før, har man regnet sig frem til i landbrugets videncenter SEGES.

Beregningerne tager hensyn til alt fra de lavere udbytter på grund af tørken til færre udgifter sprøjtemidler, tørring af korn og arbejdskraft. Men de viser også, at der er enorme forskelle på, hvordan landmændene er blevet ramt.

Det er lidt af et lotterispil, hvilke landmænd der har fået en lille gevinst, og hvem der i værste fald har udsigt til at miste alt. Det kan SEGES sektordirektør, Troels Toft, snakke med om, for han driver et hobbylandbrug ved Vester Skerninge på Sydfyn.

- Jeg fik 25 millimeter regn og hagl den 11. maj. Men kollega fire kilometer mod nord fik ingenting, og han har kun fået halvt så meget hvede som mig ud af sin høst, siger Troels Toft og leverer altså selv eksemplet på ekstreme forskelle hos de danske landmænd denne sommer.

Meget vinterhvede blev høstet tidligt på grund af den ekstreme varme, men der er en pris at betale. Både for landmænd og forbrugere. Foto: Peter Leth-Larsen
Meget vinterhvede blev høstet tidligt på grund af den ekstreme varme, men der er en pris at betale. Både for landmænd og forbrugere. Foto: Peter Leth-Larsen
Foto: Peter Leth-Larsen

De fede og de sandede

- Det er så pokkers i år, at der kan være større forskel på to naboer end på to landsdele, alt efter om man for eksempel lige fik en regnbyge på det rigtige tidspunkt, siger SEGES-direktøren og tøver ikke med at kalde 2018-sommeren ekstrem.

Der er dog også nogle mere overordnede geografiske forskelle, hvor bønder på Fyn og i Østjylland har klaret sig noget bedre gennem tørken, fordi den fede, lerede muld holder bedre på fugten, mens landmænd vestpå med de sandede jorder har haft det noget sværere.

Men der er også andre forhold, der spiller ind. Dem, der har kørt med tunge maskiner i det sjaskvåde efterår, har også fået mindre ud af deres marker, fordi hjulsporene bliver hårdt som cement, så frøene ikke kan gro.

Økologer hårdest ramt

Endelig er der også stor forskel på, hvor hårdt ramt de forskellige typer af landbrug er.

Dem, der leverer økologisk mælk, er hårdest ramt, og den gennemsnitlige øko-mælkeproducent får 1,3 millioner kroner mindre i indtægt end normalt.

- De økologiske producenter er ramt særlig hårdt, fordi de ikke har kunnet dyrke grovfoder nok til deres dyr på grund af tørken. De har skullet ud og købe økologisk grovfoder andre steder, og det er dyrt, siger SEGES' erhvervsøkonomiske chef, Klaus Kaiser.

Den gennemsnitlige landmand, som udelukkende dyrker korn eller andre planteafgrøder, taber med 400.000 kroner noget mindre på tørken.

Den erhvervsøkonomiske chef er ikke i tvivl om, at mange landmænd er hårdt ramt. Han tvivler dog på, at man vil se stribevis af konkurser.

Ofte vil banker og andre kreditorer hellere holde landbrugene kørende, end de vil tabe penge på, at markedet oversvømmes af landbrug til salg.

Forbrugernes pris

Til gengæld er det meget sandsynligt, at den almindelige dansker kommer til at mærke tørken, når hun skal til bageren efter brød:

- Der har jo også være tørke i hele Østersøregionen, på de britiske øer, i Sydøsteuropa og i Rusland, så der er produceret mindre hvede, end man regnede med. Hvedepriserne er allerede presset op og hvor det havner ved vi ikke endnu, siger sektordirektør Troels Toft, SEGES.

- Når det først har været i gennem alle de led, som sådan en gang hvede skal igennem, inden det bliver til et brød, så ender det alligevel med at blive nogle kroner til forbrugeren, siger han.

Mælk kan også stige i pris, hvis mange landmænd er nødsaget til at slagte deres kvæg i stedet for at lade dem levere mælk, siger han. Simpelthen fordi der ikke er råd til foderet. Svinekød bliver ramt af prisstigninger.

- Men der er mange ting, der spiller ind, så det er for tidligt at sige noget om endnu, siger Troels Toft.

Vejrguderne gør forskel på landmænd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce