V-profil om omdiskuteret donation: Jeg har fulgt reglerne

Der er ikke noget at komme efter, lyder det fra politisk ordfører Britt Bager i en sag om donationer til hende for 100.000 kroner. (Arkivfoto).

V-profil om omdiskuteret donation: Jeg har fulgt reglerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Britt Bager fik i forbindelse med 2015-valget i alt 100.000 kroner fra fem selskaber ejet af den samme person.

Venstres politiske ordfører, Britt Bager, siger nu efter en hel del tøven, at hun intet har gjort forkert i forbindelse med en sag om donationer til hende for 100.000 kroner.

- Jeg ved ikke, hvad det er for en manøvre, du henviser til. Jeg har fulgt reglerne, siger Bager i en skriftlig kommentar.

Hun har ikke ønsket at stille op til interview, men har onsdag skriftligt svaret på en række spørgsmål om sagen.

Ovenstående er et svar på spørgsmålet om, hvorvidt hun har lavet en lignende manøvre op til det kommende folketingsvalg.

Med manøvren menes, at hun i forbindelse med 2015-valget fik i alt 100.000 kroner anonymt fra virksomheder ejet af samme selskabsejer.

Loven siger, at partier og politikere skal offentliggøre identiteten på donorer, som giver mere end 20.000 kroner i støtte.

Donationen var i dette tilfælde delt op i fem donationer på hver 20.000 kroner fra selskaber, som var ejet af den samme person.

Dermed er manøvren ikke ulovlig.

Bager slår fast, at alle regler er overholdt, og at der derfor ikke er nogen sag. Hvem selskabsejeren var, vil hun ikke fortælle.

- For det første er det ikke mig som person, der har modtaget bidragene. Det er min daværende kreds, som har modtaget 20.000 kroner fra fem forskellige virksomheder.

- For det andet har jeg allerede oplyst, hvem bidragene kom fra: De kom fra fem forskellige virksomheder, og jeg har oplyst CVR-numrene på de fem virksomheder, siger Bager.

Spørgsmål: Var det penge fra samme person, eller var det donationer fra virksomheder, som blot var ejet af den samme person?

- Det var donationer fra fem forskellige virksomheder, og det er det, som jeg forholder mig til.

- Reglerne er sådan, at hvis flere selskaber, der hver især udgør selvstændige juridiske personer, indgår i et koncernforbund eller har samme ejerkreds, hver yder 20.000 kroner eller derunder til et parti, men hvor selskaberne i koncernforbundet med videre tilsammen har ydet over 20.000 kroner til partiet, så skal navn og adresse på koncernforbundet eller de enkelte selskaber ikke oplyses i regnskabet, siger hun.

Spørgsmål: Er det efter lovens hensigt, at man for eksempel via flere virksomheder ejet af den samme person kan holde donorer anonyme, selv om donationerne overstiger 20.000 kroner sammenlagt?

- Jeg forholder mig til, hvad reglerne siger, og de er ganske klare, siger Bager og gentager ordene fra det seneste svar.

Spørgsmål: Kender du til andre kolleger, der har gjort eller gør noget lignende?

- Jeg kender til, at mine kolleger følger reglerne, siger hun.

Spørgsmål: Giver det mening med en grænse på 20.000 kroner, hvis man for eksempel kan donere mere via forskellige virksomheder?

- Det er sådan, loven er. Og den skal vi alle sammen følge, lyder det fra Bager.

I 2015 forsøgte Bager at blive valgt ind i Folketinget for første gang, hvilket altså lykkedes.

Siden da er det gået hurtigt for Bagers politiske karriere. I maj sidste år blev hun forfremmet til politisk ordfører for Venstre.

Posten som politisk ordfører blev ledig, da Jakob Ellemann-Jensen (V) blev miljø- og fødevareminister.

V-profil om omdiskuteret donation: Jeg har fulgt reglerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce