To patienter på Rigshospitalet smittet med sjælden bakterie

Bakterien og smittekilden har været i søgelyset siden 2015, men er altså først nu blevet påvist hos to patienter, der er blev opereret i henholdsvis 2016 og 2017. (Arkivfoto).

To patienter på Rigshospitalet smittet med sjælden bakterie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To tidligere patienter på Rigshospitalet er smittet med en sjælden bakterie. Ingen grund til panik, lyder det.

To tidligere hjertepatienter opereret på Rigshospitalet er blevet smittet med den sjældne bakterie Mycobacterium chimaera.

Bakterien er potentielt livstruende. Den opstår i forbindelse med visse typer hjerteoperationer.

Bakterien er før påvist i Danmark. Men det er første gang, der er konstateret smitte blandt hjertepatienter. Det skriver TV2 Lorry.

De to patienter er i behandling. Rigshospitalet kan på grund af tavshedspligt hverken oplyse køn eller alder på de smittede.

- Hvis man får symptomer og bliver syg, så er det en alvorlig, potentielt livstruende, situation, som kræver, man får antibiotika, siger Troels Lillebæk, afdelingschef hos Statens Serum Institut, til TV 2 Lorry.

Ifølge Statens Serum Institut tyder alt på, at patienterne er blevet smittet via en varme-køle-maskine. Det er et særligt udstyr, der bruges til at regulere patientens temperatur i forbindelse med åben hjertekirurgi.

Statens Serum Institut oplyser videre, at de to patienter sandsynligvis er en del af et globalt udbrud med indtil videre over 200 tilfælde.

Bakterien og smittekilden har været i søgelyset siden 2015. Men den er altså først nu blevet påvist hos to patienter, der er blev opereret i henholdsvis 2016 og 2017.

Grunden, til at smitten ikke er opdaget før, er ifølge Troels Lillebæk, at der kan gå lang tid fra smitte med bakterien til udviklingen af sygdom.

I 2015 blev man opmærksomme på problemet med bakterien i varme-køle-maskinerne. Siden da har man gjort flere ting for at nedsætte smitterisikoen.

Rigshospitalet har gennemgået en lang række journaler og har siden fulgt området tæt.

Og nu, hvor der er konstateret smitte hos to tidligere patienter, er hospitalet gået videre med at opspore andre patienter i risiko for smitte.

Aktuelt har de identificeret ni patienter, der har fået sendt prøver til undersøgelse.

Både Rigshospitalet og Statens Serum Institut understreger, at der ikke er grund til panik - hverken hos tidligere eller fremtidige patienter.

Risikoen for at blive smittet med Mycobacterium chimaera er lille - og perspektivet i ikke at blive opereret er langt værre, lyder det.

- Hvis man er fremtidig hjertepatient, kan man være rolig. Man har øget tiltag løbende i takt med skærpede anbefalinger for at undgå smitte med denne sjældne bakterie, siger Troels Lillebæk til TV2 Lorry.

To patienter på Rigshospitalet smittet med sjælden bakterie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce