Thorning til ekstremister: Rejs fra Danmark

Thorning rækker hånden ud til V, K og LA i udlændingepolitikken - men vinker farvel til ekstreme muslimer.
Foto: Scanpix

Thorning til ekstremister: Rejs fra Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tiden er kommet til et opgør med de ekstreme danske muslimer, mener statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Efter danske salafister har opfordret til at indføre såkaldte sharia-zoner, hvor det blandt andet skal være forbudt at drikke alkohol, spille musik og gå på diskotek, opfordrer Helle Thorning-Schmidt dem til at forlade Danmark.

- Til salafisterne og andre grupper, som har en samfundsnedbrydende karakter, er budskabet fra den nye regering lige så klart:

- I ødelægger det for de mange unge, der ønsker at blive en del af det danske samfund, siger statsministeren i sin beretning ved Socialdemokraternes kongres i Aarhus.

- Og husk, at hvis man ønsker sharia-zoner i Danmark, så var det måske lettere og bedre for alle parter, hvis man tog til et af de lande, som er indrettet som en stor sharia-zone, lyder det fra Helle Thorning-Schmidt.

Statsministeren understreger dog, at salafisterne er et "lille mindretal", der næres af den interesse som rabiate holdninger og udtalelser giver.

Helle Thorning-Schmidt opfordrer derfor samtidig Venstre, De Konservative og Liberal Alliance til at bryde med Dansk Folkeparti i udlændingepolitikken.

Statsministeren fik det største bifald i sin timelange tale, da hun kaldte folketingsvalget den 15. september for et "sporskifte" både for de udlændinge, som kommer til Danmark, og dem som lever her.

- Tænk hvis partier som Venstre, De Konservative og Liberal Alliance besluttede sig for at blive en del af den nye midte i danske udlændingepolitik?

- Mit gode humør og grundlæggende optimisme rækker til, at vi i løbet af denne valgperiode kan sikre en bred opbakning til den nye udlændingepolitiske linje, siger statsministeren og fortsætter:

- Og jeg siger det, fordi jeg er overbevist om, at der også blandt de borgerlige partier findes kræfter, som ønsker, at vi i Danmark igen bliver et land, hvor ord som tolerance og frisind ikke udløser dummebøder i den politiske skolegård.

Thorning til ekstremister: Rejs fra Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce