Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Storrygere får hjælp til at kvitte tobakken

De sønderjyske kommune giver hjælp til at kvitte smøgerne.Foto: Iris/Scanpix

Storrygere får hjælp til at kvitte tobakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På baggrund af gode resultater har de fire sønderjyske kommuner valgt at opretholde en tilskudsordning til nikotinpræparater og rygestopmedicin til storrygere.

Tønder: Sundhedsprofilundersøgelsen "Hvordan har du det" fra 2013 viste, at andelen af storrygere i Sønderjylland er over landsgennemsnittet på 8,2 procent.

I Tønder Kommune er det 10,8 procent. Derfor besluttede de fire sønderjyske kommuner, at det skulle der ændres på.

De indledte et tæt samarbejde om en fokuseret og målrettet tobaksforebyggelsesindsats, der skulle gøre flere sønderjyske storrygere røgfrie.

Samarbejdet hedder "Sønderjylland knækker tobakken sammen" og omfatter også Sygehus Sønderjylland og de praktiserende læger i de fire sønderjyske kommuner.

Sundhedsstyrelsen har støttet projektet med 3,4 mio. kr. Fra 2015 og frem til udgangen af 2017, har storrygere, der har deltaget i et rygestopforløb i de fire sønderjyske kommuner, fået tilbud om tilskud til nikotinpræparater og rygestopmedicin i op til otte uger.

15 cigaretter dagligt

I projektperioden har over 3000 personer henvendt sig om rygestopkurserne, og mange har deltaget i kurserne.

Langt hovedparten har været storrygere, dvs. de har røget mere end 15 cigaretter dagligt.

Resultaterne er meget positive. Langt flere end tidligere er lykkedes med at kvitte cigaretterne, og langt flere har også fastholdt rygestoppet seks måneder efter afslutningen af rygestopforløbet.

70 procent af kursusdeltagerne var røgfrie ved kursusafslutningen og 51 procent var fortsat røgfrie seks måneder senere. På baggrund af de fine resultater har de fire kommuner valgt at opretholde en tilskudsordning til nikotinpræparater og rygestopmedicin til storrygere. /EXP

Storrygere får hjælp til at kvitte tobakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.