Støjberg om kampvalg: Ellemann og jeg favner Venstres bredde

Inger Støjberg (tv) og Ellen Trane Nørby ankommer til Venstres gruppemøde på Christiansborg.

Støjberg om kampvalg: Ellemann og jeg favner Venstres bredde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Inger Støjberg mener, at hun og Jakob Ellemann-Jensen som makkerpar kan repræsentere hele Venstre.

I næsten en uge har Inger Støjberg (V) været den eneste kandidat til posten som ny næstformand i Venstre, men mandag aften stod det klart, at også Ellen Trane Nørby (V) stiller op til posten ved det ekstraordinære landsmøde 21. september.

Støjberg mener, at den vigtigste opgave for en ny næstformand er at samle partiet, og det gøres bedst, hvis en ny ledelse kan favne bredt.

Det siger hun tirsdag formiddag på vej til gruppemøde med Venstres folketingsgruppe.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har været igennem en meget vanskelig periode. Det, der er vigtigt nu, er at få en ledelse, hvor man kan se bredden i partiet, og hvor alle føler sig repræsenteret, siger Inger Støjberg.

Til at løse den opgave vil hun og Jakob Ellemann-Jensen, som fortsat er eneste kandidat til formandsposten, supplere hinanden godt, mener hun.

- Jeg synes altid, det er godt at få flere kandidater til poster som dem her, men når det så er sagt, så mener jeg, at Jakob Ellemann og jeg vil være et godt makkerpar, netop fordi vi også favner den bredde, der er i partiet, siger Støjberg.

Inger Støjberg og Jakob Ellemann-Jensen repræsenterer særligt forskellige strømninger i Venstre, når det kommer til udlændingepolitikken.

Mens Inger Støjberg ses som repræsentanten for den indvandrerkritiske fløj, repræsenterer Jakob Ellemann-Jensen i højere grad en mere moderat tilgang til udlændinge- og flygtningedebatten.

Jakob Ellemann-Jensen har kaldt Inger Støjberg "et stærkt kort". Men inden gruppemødet tirsdag undgår han at svare på, hvem han helst ser som ny næstformand i partiet med ham selv som formand.

- Jeg vil helst have en af de to kandidater. Hvis der kommer en tredje kandidat, kan du være helt sikker på, at jeg også vil bakke vedkommende op, siger han.

Støjberg om kampvalg: Ellemann og jeg favner Venstres bredde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce