Sløjt publikum eller sløj stemme: Suede splitter anmeldere

Engelske Suede med forsanger Brett Anderson gav fredag koncert på Bøgescenen til Smukfest. Hvorvidt det var en vellykket koncert, splitter anmelderne.

Sløjt publikum eller sløj stemme: Suede splitter anmeldere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anmeldelserne fra Suedes koncert på Smukfest stritter i forskellige retninger.

Det britiske rockband Suede spillede fredag en koncert på Smukfest i Skanderborg, hvor anmelderne ikke kan blive enige om, hvorvidt det var publikum eller forsanger Brett Andersons stemme, der efterlod mest at ønske.

Jyllands-Postens Kasper Schütt-Jensen giver Suede tre ud af seks stjerner og giver Brett Andersons stemme skylden for en svingende præstation.

- Fredag aften virkede han (Brett Anderson, red.) atter tændt. Indtil han begyndte at synge og opdagede, at stemmen ikke ville, som han ville, skriver anmelderen.

- Han sprang utallige tekstbidder over, talte i stedet for at synge, kylede demonstrativt mikrofonen i gulvet og gav sig så til at kravle rundt på alle fire.

- "Kom nu," skreg han igen igen - i håbet på hjælp fra publikum.

- "Jeg kan ikke fucking høre jer."

Selv om Jyllands-Postens anmelder medgiver, at forsangerens stemme kom igen på enkelte numre, konstaterer han, at der aldrig kom "noget egentlig flow" i koncerten.

Modsat fik Suedes koncert fredag aften musikmagasinet Gaffas anmelder over i de søde toner. Anmelder Ole Rosenstand Svidt giver fem stjerner og undrer sig over, at publikum ikke i højere grad belønnede bandet for dets indsats.

- Hvordan skal man så vurdere en koncert, hvor bandet var veloplagt, men publikum overraskende afventende, skriver han.

- Ja, jeg må indrømme, at jeg var særdeles godt underholdt, og derfor skal den beherskede respons ikke trække ned.

- Det skal da også siges, at der ikke var mange i skoven, der udvandrede, så måske er Suede bare blevet et lytte-orkester, og deres fans blevet for gamle til helt at kaste hæmningerne?

Han medgiver, at der var dele af forsanger Brett Andersons "højeste toner", der ikke sad i skabet. Det tilskriver anmelderen dog forsangerens megen aktivitet på scenen.

Sløjt publikum eller sløj stemme: Suede splitter anmeldere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce