!DOCTYPE html> Skuffet minister vil se handling: Landbruget får sidste chance | Indland | jv.dk

Skuffet minister vil se handling: Landbruget får sidste chance

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er skuffet over, at udledningen af kvælstof i landbruget ikke er blevet nedbragt tilnærmelsesvis så meget, som branchen lovede i forbindelse med landbrugspakken fra 2015. (Arkivfoto)

Skuffet minister vil se handling: Landbruget får sidste chance

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis ikke landbruget selv skærer sin udledning af kvælstof, må der andre metoder i brug, mener miljøminister.

Landbruget skal i gang med at mindske sin udledning af kvælstof, og hvis det ikke sker med det samme, kan tvang blive nødvendigt.

Det er meldingen fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Han kan konstatere, at landbruget sidste år kun begrænsede udledningen af kvælstof med 12 ton.

Det er langt fra de 1451 ton, som landmændene frivilligt lovede at levere i forbindelse med landbrugspakken i 2015, hvor de til gengæld fik lov at gøde mere.

- De tal er ikke gode nok. Det skal meget højere op, og det skal det i en fart.

- Man kommer til at levere på den her indsats, og det kommer man enten til at gøre ad frivillighedens vej eller også ad en ikke-frivillig vej. Så det her er en appel om at komme i gang nu, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Han mener, at regeringen og landbruget deler ansvaret for, at der ikke er leveret mere.

- Ansvaret kan placeres to steder. Dels må jeg tage noget på min kappe. Vi har nogle processer i mit ministerium, der ikke har været smidige nok for den enkelte landmand.

- Men man må også sige, at landbruget skal levere mere, end de har gjort indtil videre, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Han peger blandt andet på, at processen for landmænd til at ansøge om at etablere minivådområder har været for tung.

Minivådområder er en løsning for landbruget til at skåne miljøet, da de kan fjerne kvælstof fra vandet og reducere udvaskningen til vandløb, søer og havet.

I 2021 er målet, at udledningen af kvælstof skal være begrænset med 2907 ton.

Blandt andet Danmarks Naturfredningsforening mener, at man som følge af den begrænsede fremgang er nødt til akut at sætte tiltag i søen, der hjælper miljøet.

Jakob Ellemann-Jensen mener modsat, at der er tid til at give mere snor til landbruget.

- Vi skal nå målene i 2021, så nu skal der sættes strøm til det. Ellers bliver det nødvendigt at gøre noget andet, men der er vi ikke helt nu.

- Der er ikke behov for at gøre noget akut lige nu. Kvælstofudledningen er ikke faldet det, den skulle, men den er altså heller ikke steget, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Skuffet minister vil se handling: Landbruget får sidste chance

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce