Second Life lider en stille død


Second Life lider en stille død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Second Life: For to år siden var Second Life her, der og alle vegne. Virksomheder, institutioner og privatpersoner oprettede sig alle i den virtuelle verden, hvor man kan mødes, netværke, bygge byer, handle med hinanden og meget andet.

Der er stadig liv derinde, men fascinationen er forsvundet.

– Vi er stadig af den tro, at virtuelle verdener er et spændende fænomen, men vi er ikke sikre på, at Second Life er det bedste bud. Vi betragter det som et forstudie til 3-D-internet, siger Peter Nielsen.

Han er projektleder ved firmaet Innovation Lab, som blandt andet har lavet kurser i forbindelse med Second Life.
 
Arkitekt Peder Hauge fra Kolding er der endnu, men han er ikke så optimistisk, som han var for to år siden.

Her købte han en virtuel »ø« i det digitale univers på 65.000 kvadratmeter. Pris: 10.000 kroner.

Han opførte Koldinghus, hvor han ville lave firma i fangekælderen. Det var med et erhvervsmæssigt øjemål, han trådte ind i Second Life, men har fundet ud af, at ikke alle er der af samme grund.

– Jeg mener stadig, at internet i 3-D format har en fremtid, men hvad angår Second Life, så er der stadig for meget leg og for lidt seriøsitet over det efter min mening, siger Peder Hauge, der er i Second Life en gang dagligt.

Peder Hauges synspunkter deles af Peter Nielsen fra Innovation Lab. Han mener dog også, at grunden til Second Life ser ud til at lide en stille død, specielt i medierne, skyldes, at forventningerne har været for høje.

– Second Life har vist sig at være lidt besværligt i sin opbygning. Second Life er et oplevelsesmedie, hvor folk skal kunne se en mening med at besøge et sted, og hvis man ikke kan det, så er det jo ligegyldigt, siger Peter Nielsen.
Second Life
Second Life er en privatejet online virtuel 3-D-verden. Det er Linden Lab, der står bag og driver den virtuelle verden, hvor brugerne bliver kaldt beboere.

Pr. oktober 2007 var der omkring ti millioner brugere. Flertallet var dog inaktive, og der er normalt omkring 30.000-50.000 mennesker online samtidig.

Til sammenligning har Facebook mere end 160 mio. medlemmer, og hver dag kommer der 250.000 nye medlemmer.

Kilde: Wikipedia

Second Life lider en stille død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce