SF-profiler angriber Vilhelmsen


SF-profiler angriber Vilhelmsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Astrid Krag-fløjen angriber SFs formandskandidat Annette Vilhelmsen, som beskylder modparten for »skrækkampagner«.

Formandsvalgkampen i SF udvikler sig til et skænderi mellem de to kandidaters fløje. Flere fra Astrid Krags side advarer kraftigt mod at gøre Annette Vilhelmsen til formand.

For Vilhelmsen vil næppe kunne holde SF i regering og samtidig tilfredsstille sine støtter, lyder kritikken fra europaparlamentsmedlem Emilie Turunen for eksempel i Politiken.

- Det, der gør mig mest bekymret, er, at der ikke er en realistisk afstemning af, hvad det er, nogle af de her mennesker, som nu kaster deres håb - eller nok snarere frustrationer - ind i Annette Vilhelmsen, forventer, siger Emilie Turunen til Politiken.

Også Margrethe Auken, SFs andet europaparlamentsmedlem, er bekymret over Vilhelmsen.

- Det, der er bekymrende, er, om Annette er klar over, hvor svært det er, det, hun har begivet sig ud i. Og hvis hun så oven i købet bliver båret ind af en frustreret skare af folk, der har behov for at slå på SFs etablerede ledelse og regeringen, får hun det virkelig svært, siger Auken til Politiken.

Annette Vilhelmsen ærgrer sig over de negative kommentarer og siger, at hun ikke »går ind for skrækkampagner«.

- Det er en unødig mistillid til de folk, der stiller for mig. Det tjener ikke SF. Vi skal videre som samme parti, så jeg synes, det er ærgerligt at så mistillid til hinanden, siger hun til Politiken.

SFs næstformand, Mette Touborg, maner til besindelse for partiets bedste.

- Jeg opfordrer alle SFere til at tage en dyb indånding og huske, at vi skal være der sammen bagefter, siger hun.

SF-profiler angriber Vilhelmsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce