Regnskyl afbryder koncert på Smukfest

Smukfest tegnede i 1980 på den allerførste festival en regnvejrsforsikring, som ville give 10.000 kroner, hvis det regnede en bestemt del inden for den første time af festivalen. Det gjorde det ikke, og regnvejrsforsikringen blev siden droppet.

Regnskyl afbryder koncert på Smukfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En stor mængde regn har torsdag ramt Smukfest. Popgruppen Laid Back måtte afbryde sin koncert før tid.

Torsdag har regnen silet ned over bøgeskoven på årets Smukfest. Så meget, at den danske reggaepop-duo Laid Back måtte afbryde sin koncert før tid på festivalens Stjernescene.

Det voldsomme regnvejr er sent på eftermiddagen stoppet, men Smukfests talsmand, Poul Martin Bonde, fortæller, at festivalen er klar, hvis regnen vender tilbage.

- Jeg kan love, at vi arbejder på det. Vi arbejder eksempelvis på at lægge sand, skærver og flis derude. Der er masser af det på lageret, så vi er klar til at rykke ind.

- Vi har slamsugere, og i flere år har vi også haft en sneplov, som er god til at skrabe mudder af med. Forhåbentlig skal vi ikke have den i brug i år.

- Nu får vi at se, om der kommer mere regn. Vi rykker jo på det, der sker, som det udvikler sig. Vi håber, at alle scenerne spiller til tiden, og ellers må vi jo bare tage bestik af det hen ad vejen, siger Poul Martin Bonde.

DMI varsler om risiko for skybrud og tordenbyger frem til klokken 20, men vagtchef hos DMI Frank Nielsen vurderer, at det stilner af i løbet af aftenen.

- De værste byger er overstået, men der kommer byger fra vestkysten, som trækker mod øst og passerer Smukfest. Men det ser ikke ud til at være så heftigt, og efter klokken 21 bliver det tørt, siger Frank Nielsen.

Fredag får festivalgæsterne igen tørvejr, men om aftenen kan det ændre sig, forklarer Frank Nielsen.

- Fredag ser det ud til, at Smukfest får pænt vejr med sol til at begynde med. Der er dog mere regn på vej, som begynder efter klokken 20. Der kan det faktisk blive temmelig vådt med regn og torden.

- Der kan det blive ret skidt vejr, men på en anden måde end torsdag. Det vil være mere konstant, men ikke så kraftigt, siger han.

Regnskyl afbryder koncert på Smukfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce