Raser over hundelort: Truer med gylle som hævn

Nogle havde også sat små flag i hundelorten i Ivan Fyhns indkørsel, hvilket ikke gjorde hans irritation mindre. Hvem det er, der hejser flaget for lorten, ved han dog ikke. Arkivfoto

Raser over hundelort: Truer med gylle som hævn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ivan Fyhn rasede over efterladte hundelorte i et opslag på Facebook og truede med at svare igen med et læs gylle. Nu siger kritikere, at det kan han ikke tillade sig som næstformand for borgerforeningen.

Vandel: Til alle hundeejere: Nu er den gal igen med lort på fortovet. Sådan skrev Ivan Fyhn søndag 7. januar på en facebookgruppe for Vandel-borgere, efter han havde fundet efterladenskaber fra en hund i indkørslen til sit hjem i Vandel.

Det er angiveligt ikke første gang, Ivan Fyhns matrikel har fungeret som toilet for en ukendt hund, hvis ejer undlod at samle sin firbenede vens høm-høm op i en pose, og irritationen over dette fik ham til at flyve til tasterne med en advarsel til synderen.

- Bliver det ved hos mig, og jeg ser det på overvågningen, får du et læs gylle i din indkørsel, lød det i opslaget.

Hundelorte er tilsyneladende et på alle måder varmt emne i Vandel, for flere reagerede på Ivan Fyhns opsang. Nogle stemte i med delt frustration over møgsituationen, mens andre anfægtede, at Ivan Fyhn overhovedet skriver sådan et opslag, idet han er næstformand i Vandel Borgerforening.

- Et medlem fra borgerforeningen skal være der for alle, også dem med hund. Du udstiller en bestemt gruppe, og det er decideret uartigt for én, som burde være neutral, lød responsen fra Peggy Heincke.

Noget forbandet svineri

Kan en repræsentant for byens borgere rase over en lokal situation på Facebook, eller bør han holde sig på dydens smalle sti?

Debattens hovedperson ser ingen grund til at holde sin mening tilbage, fordi han sidder i borgerforeningen.

- Jeg synes, det er et barnligt synspunkt. Hvorfor skulle jeg ikke kunne sige min mening, fordi jeg er medlem af en forening? Jeg synes, det er noget forbandet svineri, og det fik mig til at skrive opslaget, forklarer Ivan Fyhn, der selv har to hunde.

Truslen om at aflevere et læs gylle i synderens indkørsel har han dog ikke tænkt sig at føre ud i livet, nu hvor kampens hede er dampet lidt af.

- Det var bare tomme trusler. Jeg holdt også hurtigt op med at svare derinde, for ellers kunne vi have diskuteret endnu, tror jeg, lyder det fra næstformanden.

Raser over hundelort: Truer med gylle som hævn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce