R kalder grænsekontrol og videoovervågning for hovsaløsninger


R kalder grænsekontrol og videoovervågning for hovsaløsninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringen vil stoppe eksplosioner. De Radikale mener ikke, at løsningerne er de rigtige, SF er positiv.

Der har været ni eksplosioner i København i år, og to inden for en håndfuld dage, som har været særligt voldsomme.

Regeringen foreslår derfor øget videoovervågning, bedre grænsekontrol til Sverige og skærpede straffe. Men De Radikale mener, at man skal passe på med hovsaløsninger.

- Der har fundet nogle meget alvorlige hændelser sted, og det kræver grundige løsninger. Vi skal passe på med hovsaløsninger som grænsekontrol og massiv overvågning, som begrænser uskyldige menneskers personlige frihed, siger retsordfører Kristian Hegaard (R).

Sent om aftenen 6. august fandt en eksplosion sted ved Skattestyrelsens bygning på Østerbro.

10. august blev en nærpolitistation på Nørrebro ramt af en eksplosion. Ved den første eksplosion kom en person lettere til skade, men ingen ved den sidste.

Men de to episoder er enkeltstående tilfælde, mener De Radikale.

- Vi skal ikke lave lovforslag ud fra enkelttilfælde, men se på over længere tid, hvad det er, politiet mangler af ressourcer eller redskaber til at håndtere den her slags forbrydelser, uden at det begrænser uskyldige menneskers personlige frihed, siger Kristian Hegaard.

Politiet har dog tidligere efterspurgt bedre videoovervågning, og ifølge den socialdemokratiske regering er det politiet selv, der er kommet med nogle af forslagene.

De Radikale er åben for øget straf for bomber mod offentlige myndigheder, men fastholder trods regeringens indstilling, at grænsekontrol og bedre videoovervågning måske ikke er de rette løsninger.

SF ser dog positivt på tingene, for ni eksplosioner er voldsomt.

- Vi kan ikke bare hælde masseovervågning ud over københavnerne, men mere målrettet tv-overvågning er jeg åben overfor, siger SF's retsordfører Karina Lorentzen i en skriftlig kommentar.

SF har tidligere været optaget af certificering af videoovervågning.

- Den skal blandt andet sikre, at kameraerne sidder lovligt, at vi ved, hvor de befinder sig, så de kan bruges i en efterforskning, og så skal der stilles krav til kvaliteten, så vi rent faktisk kan bruge billederne, siger Karina Lorentzen.

Folketinget samles traditionen tro første tirsdag i oktober, og det er regeringens ambition at have en række lovforslag klar til den tid.

R kalder grænsekontrol og videoovervågning for hovsaløsninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce