Politikerne lytter til pårørende fra busulykke

Den 17. juli forulykkede en dansk bus Tyskland. To d? Foto: Scanpix

Politikerne lytter til pårørende fra busulykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sikkerheden i de danske sovebusser skal strammes op. Det mener de pårørende til ofrene for busulykken i Tyskland i juli, hvor en bus fra det Ribe-baserede busselskab Iversen Busser forulykkede.

Tre pårørende var torsdag til møde med Folketingets Trafikudvalg, hvor de var inviteret for at fortælle om erfaringer efter ulykken og komme med forslag til opstramninger. Der er allerede flere tiltag på vej, men der skal ske endnu mere, siger de pårørende.

Erik Schrøder er talsmand for gruppen. Hans 17-årige søn var med bussen, og i fire frygtelige timer den 18. juli vidste Erik Schrøder ikke, om hans søn havde overlevet ulykken eller ej. Sønnen overlevede ulykken, men to andre unge mistede livet.

En af de vigtigste stramninger er, at der skal være adgang til lister med navne på passagerne. Da ulykken skete i juli, var de manglende passagerlister et af de helt store huller i sikkerheden, siger Erik Schrøder.

- Det er utrolig vigtigt, at man kan få hurtig information i sådan en situation. Hvis listerne havde været der, så havde vi jo ikke alle sammen været nødt til at tage til Tyskland den aften. Men vi vidste ikke, hvem der var døde, og hvem der var kvæstede, så vi var alt for mange, der tog derned uden grund. Det betød, at mange af de unge kom hjem over et døgn senere, end de ellers ville have gjort, fortæller han.

Sikkerheden i sovebusserne er allerede på flere punkter blevet strammet, og der er endnu flere tiltag på vej. Så når skiferiesæsonen nærmer sig, kan de unge trygt tage med en sovebus sydpå, lover trafikudvalgets formand, Kaj Ikast (K).

- Til vintersæsonen vil vi igen bede politiet - både i Danmark, i Tyskland og på skisportsstederne - om at kontrollere busserne. Og hvis vi finder nogle brådne kar, så slår vi til og inddrager deres kørselstilladelser. Nu er de advaret, siger Kaj Ikast, der på et enigt Folketings vegne lover, at der bliver lyttet til de pårørendes idéer.

Efter mødet var både Erik Schrøder og de to andre pårørende meget tilfredse med udvalgets postive reaktioner. Men der skal ske endnu mere, siger Erik Schrøder.

- Der skal mere fokus på de menneskelige fejl. Ikke kun alt det tekniske. Hvis ikke der bliver grebet hårdt ind, så vil der ske flere ulykker. Det er en rådden branche.

/ritzau/

Politikerne lytter til pårørende fra busulykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce