Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Politikere i Haderslev: Her vil vi gerne have videoovervågning

Arkivfoto: Kim Haugaard/Scanpix

Politikere i Haderslev: Her vil vi gerne have videoovervågning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Haderslev har politikerne siden marts ønsket sig videoovervågning på grund af ballade i bymidten.

Haderslev: Hvis det skal være mere sikkert at færdes i byerne i nattetimerne, er videoovervågning svaret.

Sådan lyder det blandt andet fra Dansk Folkepartis byrådsmedlem i Haderslev Kommune, Thies Mathiesen, der bakkes op af borgmester i Haderslev Kommune, H. P. Geil fra Venstre. Det skriver DR Syd.

Justitsministeriet og Kommunernes Landsforening vil nu undersøge, om det skal være lettere at sætte offentlige overvågningskameraer op. Det sker blandt andet ved en rundspørge til landets byråd.

Der er bred enighed i Haderslev byrådet om, at videoovervågning skal opsættes i bymidten. Det har været et ønske i Haderslev siden marts, efter at byen i en periode har været plaget af uro og optøjer i byens centrale område, fortæller borgmester H. P. Geil.

- Det har været en sag, der har været oppe at vende flere gange i byrådet på baggrund af den uro, vi særligt har oplevet på Nørregade i centrum. Men vi er begrænsede i forhold til lovgivningen, siger han til DR Syd.

På nuværende tidspunkt har kommunerne ikke noget at sige i forhold til opsætning af videoovervågning. Det er udelukkende politiet, der står for den vurdering, men det er nødvendigt med en ændring ifølge Dansk Folkeparti. Indtil nu har politidirektøren i Haderslev afvist at opsætte videoovervågning af økonomiske årsager.

Thies Mathiasen, der sidder i byrådet i Haderslev Kommune, mener, at borgernes tryghed vil genoprettes, hvis kommunen får lov til at opsætte videoovervågning.

- Vi skal have trygheden tilbage til folk i Haderslev. Som det er lige nu, er der skabt en utryg stemning, fordi der huserer nogle grupperinger rundt i Haderslev, der skaber utryghed for resten af borgerne, siger han til DR Syd.

På landspolitisk plan bliver Thies Mathiasen bakket op af Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen, der også selv har til huse i Haderslev.

- Vi skal selvfølgelig give kommunerne lov til at overvåge udvalgte steder. Det stoler jeg på, at vores lokale byråd sagtens selv kan træffe en beslutning om, siger han til DR Syd.

Ved siden af ønsket om at lade kommunerne bestemme selv, vil Dansk Folkeparti også oprette en satspulje, hvor politiet kan søge om midler til at finansiere overvågningskameraerne.

Selvom der skulle blive sat videoovervågning op i Haderslevs gader, skal politikerne dog ikke forvente, at der bliver gjort op med uroen, fortæller Hans Peter De Place, der er forebyggelseskonsulent i Det Kriminalpræventive Råd.

- Voldskriminalitet foregår ofte i affekt. Det kan også være, at man er påvirket på det givne tidspunkt, og så tænker man ikke rationelt. Derfor overvejer man ikke, om der nu skulle være et overvågningskamera, inden kriminaliteten bliver begået, siger han til DR Syd.

Han nævner, at selvom videoovervågning ikke har en forebyggende effekt, så kan det hjælpe politiet i forhold til opklaring af kriminalitet. Hans Peter De Place understreger dog, at det ville være forkert at opsætte videoovervågning med forventningen om, at kriminaliteten vil dale.

- Folk spørger mig, om jeg er sat i verden til at forhindre ballade i Nørregade

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark