Navneforbud ophævet: Britta Nielsens døtre er sigtet

Foto: Phill Magakoe / AFP/Scanpix

Navneforbud ophævet: Britta Nielsens døtre er sigtet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Britta Nielsens to døtre nægter sig skyldige i groft hæleri. Det skriver Ekstra Bladet.

København. En dommer har ophævet navneforbuddet mod to hælerisigtede kvinder. Det skriver Ekstra Bladet. Der er tale om den svindelsigtede Britta Nielsens to døtre, som ligesom deres bror er sigtet for groft hæleri.

Det betyder, at de to døtre ifølge politiet har været med til at bruge pengene, som Britta Nielsen er mistænkt for at have svindlet ud af Socialstyrelsens kasse.

De to døtre nægter sig skyldige. Det samme gør Nielsens søn.

Døtrene Nadia Samina Hayat og Karina Jamilla Hayat har stillet op til et interview med Kanal 5, og det er blandt andet derfor, at navneforbuddet er blevet ophævet.

- Lige meget hvor angstprovokerende det måtte være at stå frem med ansigt og navn, så er man nødt til at gøre det, i forhold til den hetz der er kørt og alle gisningerne. Vi vil gerne have vores version ud, siger Nadia Samina Hayat i interviewet til Kanal 5.

Hun fortæller, at hun siden 2007 har købt og solgt op mod 60 konkurrenceheste til priser på op til 100.000 euro.

Pengene til de mange heste kom ifølge Samina Hayat fra Britta Nielsen.

Den tre år ældre Jamilla Hayat fortæller, at hun blandt andet har modtaget en halv million kroner til køb af en bil.

Trods de dyre vaner afviser Britta Nielsens døtre, at de har kendt til moderens påståede kriminalitet. De troede, at pengene var kommet på helt legal vis.

- Man sætter ikke spørgsmålstegn ved noget, når det kommer fra ens mor. Man stoler på sin mor, siger Nadia Samina Hayat til Kanal 5. /ritzau/

Navneforbud ophævet: Britta Nielsens døtre er sigtet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce