Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Musikkorps i farezonen: Formand kritiserer lukkethed

Slesvigske Musikregiment er fast indslag ved 6. julifestlighederne tidligt og sent. Musikkorpset er i dag underlagt Telegrafregimentet, men budgetanalysen foreslår både at nedlægge musikkorps og samle de resterende i en ny enhed. Arkivfoto: Louise Koustrup

Musikkorps i farezonen: Formand kritiserer lukkethed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fortrolig budgetanalyse forud for det kommende forsvarsforlig truer Slegsviske Musikkorps, men formand håber politikerne tænker sig om. Han kritiserer skarpt den lukkede proces.

Slesvigske Musikkorps SMUK lægger klangbund til en række traditioner i Haderslev, i garnisonsbyen Fredericia og i resten af Syd- og Sønderjylland, men korpset bliver nu udfordret i den fortrolige budgetanalyse, der danner baggrund for det kommende forsvarsforlig. Tre musikkorps skal blive til to, lyder forslaget.

Budgetanalysen er blevet lækket, og formand for SMUK oberst Leo Keller Nielsen råber vagt i gevær og er klar med en række initiativer for at sikre, at spareøvelsen ikke kommer til at ramme SMUK, som i dag er underlagt Telegrafregimentet. Samtidig er han klar med kritik af forsvarets lukkede håndtering af sagen.

Borgmester frygter de langvarige konsekvenser af forsvarsforliget
SMUK
Slesvigske Musikkorps - SMUK- hører formelt set under Telegrafregimentet i Fredericia.Korpset har siden 1953 være hjemmehørende i Haderslev.

SMUK har til huse i Slesvigske Musikhus ved siden af Haderslev Kaserne.

SMUK repræsenterer forsvaret ved en lang række arrangementer og koncerter både herhjemme og i udlandet.

Musikkorpset deltager ved militære parader og er med til at markere nationale mærkedage.

Det koster 12 mio. kr. årligt at drive musikkorpset.

Korpset har en fyldt kalender, og spiller til både civile og militære formål

Budgetanalysen peger på, at man ved at lukke ned for civile arrangementer, kan håndtere behovet for musik ved militære formål.

Der er i dag tre professionelle musikkorps og et tamburkorps i Forsvaret.

I forslaget nedlægges et af disse musikkorps.

Støtte fra Mette F.

- Der er en tradition i Syd- og Sønderjylland som hænger tæt sammen med et musikkorps. Musikkorpset danner båndet mellem det militære og borgerne. Det er en kultur, som jeg ikke kan forestille mig, at politikerne på Christiansborg vil give køb på, siger han.

Han sikrede sig fornylig Socialdemokratiets formand Mette Frederiksens ord på, at musikkorpset ikke skal lukke ned.

- Hun besøgte musikkorpset, da hun var i Haderslev, og der sagde hun, at vi ikke skal være nervøse. Socialdemokratiet vil ikke lægge stemmer til en nedlæggelse, og det vil vi holde hende op på, siger Leo Keller Nielsen.

Bekymrende lukkethed

Budgetanalysen har været fortrolig, og det finder Leo Keller Nielsen meget bekymrende. Han ser det som et forsøg på at få en bred debat om forsvarets opgaver og fremtid.

- Konkret betyder det, at vi kun har meget kort tid til at påvirke beslutningerne. Der skal vedtages et forsvarsforlig i nærmeste fremtid, og først nu via de lækkede oplysninger, har vi mulighed for at reagere. Det er ikke betryggende, siger formanden.

- Er det et bevidst træk fra ministeriets side?

- Det skal jeg ikke kunne sige, men det åbner ikke op for en ordentlig politisk debat om forslagene, siger Leo Keller Nielsen.

Lille brik

Det koster årligt 12 mio. kr. at drive Slesvigske Musikkorps, der er bemandet med professionelle musikere. Samlet peger analysen på effektiviseringer på op imod en milliard kroner.

- Vi er en meget lille brik i det spil, men nu går vi i gang med at påvirke alle de steder vi kan for at sikre, at man ikke lukker os ned. Vi har en støtteforening med 3300 medlemmer, og det er helt enestående. Det er flere medlemmer end bag noget andet musikkorps, siger formanden.

Støtteforeningen blev etableret, da musikkorpset var i risikozonen tilbage i 2004. Siden har skiftende forsvarsforhandlinger haft øje for musikkorpsene.

- Hver gang der skal spares kigger økonomerne på de bløde værdier, men man kan ikke skrive betydningen ind i et excel-ark, siger Leo Keller Nielsen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark