Midt i stormfulde forhandlinger: Enighed om at flytte millioner fra landsdækkende til lokale medier


Midt i stormfulde forhandlinger: Enighed om at flytte millioner fra landsdækkende til lokale medier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medieordførerne fra Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre er enige om at omfordele mediestøtten, så den i højere grad begunstiger de lokale og regionale medier. DF og V vil dog ikke forholde sig til lækket notat fra medieforhandlingerne.

V: Regionale medier skal styrkes
Mads Fuglede, medieordfører for Venstre. Arkivfoto: Victoria Mørch Madsen

Venstres fungerende medieordfører Mads Fuglede vil ikke forholde sig direkte til det lækkede notat fra de igangværende medieforhandlinger, hvor der bliver lagt op til at lave forskellige loft på mediestøtten, så regionale og lokale medier vil få mere i støtte end landsdækkende medier.

Han lægger dog ikke skjul på, at Venstre gerne vil øge støtten til de lokale medier.

- Jeg kan ikke sige noget om titelloftet eller noget andet i et fortroligt notat, men jeg kan sige, at vi går ind til forhandlingerne med en rød tråd om at styrke de regionale medier, siger Mads Fuglede.

DF: Mest mulig mangfoldighed
Morten Marinus, medieordfører for Dansk Folkeparti. Arkivfoto: Scanpix

Medieordfører for Dansk Folkeparti, Morten Marinus, vil heller ikke forholde sig til de tre modeller for en mere eller mindre omfattende regulering af loftet på mediestøtten til landsdækkende og lokale medier. Han går dog ind til de kommende dages forhandlinger med en klar intention om at styrke de lokale medier.

- Vi går ind for en omfordeling af mediestøtten, så de lokale og regionale dagblade bliver styrket i forhold til de landsdækkende. Vi mener, at det giver mest mulig mangfoldighed i forhold til nyhedsbilledet. Vi vil gerne være bedre til at støtte de regionale og lokale medier direkte, men vi har ikke lagt os fast på nogle modeller på forhånd, siger Morten Marinus.

S: Lokale medier er under pres
Mogens Jensen, medieordfører og næstformand for Socialdemokratiet. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017)

Socialdemokratiet er ikke længere en del af medieforhandlingerne og har allerede varslet, at det kan blive aktuelt at bryde et kommende medieforlig, hvis socialdemokraterne formår at sætte sig med regeringsmagten efter næste folketingsvalg.

Det vil man blandt andet gøre, hvis ikke omfordelingen af støtten til de regionale og lokale medier bliver stor nok, fortæller medieordfører og næstformand Mogens Jensen.

- Vi har hele tiden haft det som et vigtigt krav, at vi ville have lavet en omfordeling af mediestøtten fra de landsdækkende mediehuse til de lokale og regionale medier, som er under det hårdeste pres. Det er en stor og vigtig udfordring, hvis vi skal kunne bevare den demokratiske debat, siger Mogens Jensen.

Midt i stormfulde forhandlinger: Enighed om at flytte millioner fra landsdækkende til lokale medier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce