Lukashuset i fem punkter: Sådan arbejder Danmarks eneste hospice for børn og unge


Lukashuset i fem punkter: Sådan arbejder Danmarks eneste hospice for børn og unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lukashuset i Hellerup er Danmarks eneste hospice for børn og unge med patienter fra hele landet. Ophold her er gratis, men antallet af pladser er begrænset til fire.

I år kom Lukashuset, der drives af Lukasstiftelsen, for første gang på finansloven, men finansieres ellers af fondsmidler, gaver og donationer.

Lukashuset beskriver sin egen indsats således:

1
Lukashuset er Danmarks eneste hospice for børn. Huset ligger i Hellerup, men modtager patienter fra hele landet. Håbet er også at kunne etablere en afdeling vest for Storebælt. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzaus Scanpix

I Lukashuset tilbydes en palliativ indsats til børn og unge med livstruende sygdom. Indlæggelse tilbydes til børnene og deres familie under hele sygdomsforløbet afhængigt af den enkelte families behov. Det sker i et tværfagligt samarbejde af overlæger, sygeplejersker, fysioterapeut, psykolog, socialrådgiver og præst. Desuden hospitalsklovn, musiker og frivillige.

2

Indlæggelse vil for de fleste være undervejs i sygdomsforløb, men kan også være i forbindelse med livsafslutning.

3

Opholdet, som varierer fra få uger til halve år, skal styrke den enkelte familie til at håndtere hverdagen med et livstruet sygt barn. Målet er at:

- bibeholde og fremme et fysisk velbefindende.

- igangsætte og understøtte allerede igangsat farmakologisk behandling og symptomlindring.

- aflaste og støtte forældre og søskende.

4

Der tilbydes en tværfaglig, specialiseret palliativ indsats med fokus på:

- symptomlindring af fysisk, psykisk, social og åndelig-eksistentiel karakter.

- medicinsk og ikke-medicinsk lindring af f.eks. smerter, åndenød, mavetarmproblemer, spasticitet og kvalme.

- aflastende og støttende indsatser målrettet søskende, forældre eller andre pårørende.

- sundhedsfagligt personale døgnet rundt.

- særlige indsatser ved livsafslutning og efter døden.

5

Henvisning kan foretages af fagprofessionelle eller af forældre og pårørende. Indlæggelse tilbydes ud fra en vurdering af fysiske, psykiske, sociale og åndelig-eksistentielle symptomer samt den enkelte families samlede behov for støtte og aflastning.

Lukashuset i fem punkter: Sådan arbejder Danmarks eneste hospice for børn og unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce