Løkke til Støjberg og Tørnæs om FN-rejse: Jeg bestemmer

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde det onsdag klart, at han bestemmer, hvem regeringen sender til Marrakech i næste uge.

Løkke til Støjberg og Tørnæs om FN-rejse: Jeg bestemmer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Statsministeren slår fast, at det er ham, der bestemmer, hvem der skal repræsentere Danmark på konference.

Når en international konference løber af stablen i Marrakech i Marokko i næste uge, bliver det med deltagelse af en dansk minister.

Og det kan sagtens blive enten udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) eller udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der er med, selv om begge har afvist at deltage. Eller statsministeren selv.

Det slog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag fast efter et møde i Folketingssalen.

Her var der en hasteforespørgsel om FN's migrationserklæring, som regeringen og et stort flertal i Folketinget vil have Danmark til at tiltræde.

- Jeg kigger i øjeblikket på, hvordan andre lande er repræsenteret, og så sender vi en minister afsted, der modsvarer det. Det er mig, der bestemmer, hvem der skal sendes afsted, understreger statsministeren.

- Det kan være, at det bliver udviklingsministeren, det kan være, det bliver integrationsministeren. Det kan være, det bliver udenrigsministeren (Anders Samuelsen (LA), red.). Det kan være, det bliver mig selv.

- Det handler simpelthen om, at jeg træffer en beslutning, når jeg har vurderet, hvad andre gør, og når vi har fået kigget i nogle kalendere, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ifølge ham skal det afklares i de kommende dage, hvem der bliver Danmarks repræsentant på konferencen.

Først blev det meldt ud, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg eller udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) efter planen skulle afsted, men de meldte begge fra i første omgang.

Dansk Folkeparti er imod dansk tilslutning til erklæringen, som partiformand Kristian Thulesen Dahl frygter, vil forpligte Danmark til at tage flere hensyn til migranter.

Men Danmark afgiver ingen magt ved at tilslutte sig erklæringen, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Jeg vil slå fast fra start: FN's migrationserklæring er ikke juridisk bindende.

- Den skaber ikke ny lov i Danmark. Erklæringen fratager os heller ikke suverænitet over udlændingeområdet.

- Den ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitik, siger han.

Det er dog ifølge Løkke vigtigt at tilslutte sig erklæringen, for at vise at Danmark tager internationalt ansvar.

- Erklæringen er et vigtigt signal om vigtigheden af samarbejde i en verden, hvor samarbejde er under pres. Den er et symbol på, om man vil være en del af et internationalt ansvarligt samfund eller ej, siger han.

Inger Støjberg afviser også, at FNs migrationserklæring risikerer at blive "en bombe under dansk udlændingepolitik".

Hun siger, at hun godt forstår, at der er debat på sådan "et centralt politisk område".

- Jeg vil bruge erklæringen til at fremme danske prioriteter, siger hun og fremhæver hjemsendelse af flere flygtninge som et emne, der optager mange partier.

Løkke til Støjberg og Tørnæs om FN-rejse: Jeg bestemmer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce