Landbruget om tørkehjælp: Vi vil ikke nøjes med en check

Landbruget er ikke interesseret i hverken støtte eller lån - de vil have lavere skat, siger formand for Landbrug og Fødevarer Martin Merrild. Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali

Landbruget om tørkehjælp: Vi vil ikke nøjes med en check

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landbrug og Fødevarer er ikke interesseret i statsstøtte eller -lån. De vil bare have skatten ned.

Krisehjælp: Regeringen arbejder med forskellige modeller for økonomisk tørkehjælp til landbruget: Bl.a. afskaffelse eller udskydelse af jordskat, direkte, akut statsstøtte, statsgaranterede lån og lempelse af kontrolgebyrer.

- Hvilken model foretrækker landbruget?

- Klart det, der vil give langvarig forbedring af konkurrenceevnen: Afskaffelse af jordskatten, siger Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer.

- Det lugter lidt af, at I vil bruge tørken til at fjerne en skat, I altid har været utilfreds med?

- Vi vil ikke stå med hatten i hånden, men vil have en fair konkurrencesituation forhold til andre lande. Vi beder ikke om en check, men om bedre forhold.

- For den enkelte landmand er jordskatten en lille del af økonomien - i gennemsnit betales der 8000 kroner om året. I fortæller, at tørken koster landbruget 6,4 milliarder. Hvorfor går I så hårdt efter denne skat?

- Det er et udtryk for vores beskedenhed. Man skal huske, at vi selv bærer hovedparten af tabet for denne tørke.

- Vi taler meget om et dårligt år, men glemmer, at I havde et rekordår i 2017. Burde det ikke have polstret jer?

- Jo, men vi har haft tre store kriser på ti år, finanskrisen, russisk boykot og nu tørken. Det sætter især yngre landmænd, der har udvidet, i en svær situation.

- Kan I ikke nøjes med en udskydelse af jordskatten?

- Nej, fordi det er en urimelig skat, der giver os ulige vilkår i forhold til andre lande.

- Er det også fordi, en udskydelse dybest set er et statslån, og landbruget i forvejen er hårdt tynget af gæld?

- Det vil netop give landbruget en højere gæld, og det har vi absolut ikke brug for.

Landbruget om tørkehjælp: Vi vil ikke nøjes med en check

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce