Lægemangel: Hjertepatienter får aflyst og flyttet aftaler

I Hillerød mangler Nordsjællands Hospital fire kardiologer. Derfor har over 400 hjertepatienter fået aflyst eller flyttet deres aftaler i såvel april som i maj, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Lægemangel: Hjertepatienter får aflyst og flyttet aftaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

430 hjertepatienter fik aflyst eller flyttet aftaler i maj på Nordsjællands Hospital, som mangler hjertelæger.

Over 400 ambulante hjertepatienter på Nordsjællands Hospital i Hillerød har fået aflyst eller flyttet deres aftaler i april og maj på hospitalets kardiologisk afdeling. Det skyldes, at afdelingen mangler fire hjertelæger.

Det fremgår af hospitalets svar til regionsrådsmedlem Torben Kjær (EL), skriver Frederiksborg Amts Avis.

I april fik 411 hjertepatienter aflyst og flyttet deres aftale i ambulatoriet, og det ramte 430 patienter i maj.

Afdelingen har både akutte og planlagte undersøgelser og behandlinger. Ifølge Nordsjælland Hospital er der behov for 22 speciallæger på afdelingen, som kun har 18 speciallæger ansat, viser hospitalets svar.

Indtil april lå kardiologi under en større afdeling på hospitalet. Men det blev en selvstændig afdeling for at styrke kardiologiens faglige profil, så man kan tiltrække flere specialister.

Afdelingen ventes at være fuldt bemandet ved årsskiftet.

Fra 1. september er der ansat endnu en speciallæge på afdelingen, og hospitalet regner med en ny ansættelsesrunde til efteråret. Det oplyser kommunikationsenheden på Nordsjællands Hospital til avisen.

Nu venter 432 patienter på at få en tid i hjerteambulatoriet. Hospitalet forsikrer, at hjertepatienterne tilbydes udredning andre steder, hvis deres ret til udredning ikke kan overholdes på Kardiologisk Afdeling.

Lægemangel: Hjertepatienter får aflyst og flyttet aftaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce