Kulturminister forventer først ny medieaftale efter nytår

Kulturminister Joy Mogensen (S) skal stå i spidsen for medieforhandlingerne. Hun lægger ikke skjul på, at hun ønsker at styrke dansk public service.

Kulturminister forventer først ny medieaftale efter nytår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Joy Mogensen vil gerne ændre medieaftalen, men en ny aftale kan nok først ventes efter nytår.

Den socialdemokratiske kulturminister, Joy Mogensen, har en stor opgave foran sig, når hun inden længe indkalder til forhandlinger om en ny medieaftale.

Med folketingsvalget er der ikke længere et flertal bag den medieaftale, som den tidligere regering og DF blev enige om i 2018. Og den nye S-regering gjorde det hurtigt klart, at der skal inviteres til nye drøftelser for at styrke dansk public service.

- Jeg ser det som min opgave at prøve at få ændret i medieforliget. Men hvis alle de ønsker og tanker, som der har været på banen, også til en vis grad skal opfyldes, bliver det også til en del af finanslovsforhandlingerne.

- Derfor kan jeg ikke se, at det er noget, der bliver færdiggjort på denne her side af nytår, siger Joy Mogensen.

Kulturministeren lægger ikke skjul på, at det for hende er vigtigt at styrke dansk public service. For hende handler det blandt andet om at få mediebrugerne til ikke bare at søge til de medier, hvor de bekræftes i deres holdninger.

- Det er rigtigt vigtigt, at vi får prioriteret vores public service-midler derhen, hvor de kan medvirke til at underbygge nysgerrigheden på hinandens forskellige steder. Det handler ikke så meget om, hvem der producerer det, men hvordan de får skabt de der møder, siger hun.

Trods målet om at styrke public service vil ministeren endnu ikke svare konkret på, om hun vil skrotte besparelserne på 20 procent i DR, som blev besluttet med den gamle aftale.

- DR er en væsentlig institution i at producere og sikre, at befolkningen også føler, at de på en relevant måde har adgang til public service.

- Hvis denne her reduktion fortsætter, som det er nu, vil det mål blive væsentligt reduceret. Men jeg skal finde pengene, før jeg kan begynde at bruge dem, siger Joy Mogensen.

Hun tilføjer dog, at hun opfatter, at der er vilje blandt mange partier til at finde pengene. Umiddelbart efter valget i starten af juni skrev Politiken, at der var bred enighed i rød blok om, at besparelserne på DR og public service skulle væk.

Kulturminister Joy Mogensen (S) forventer ikke, at de kommende medieforhandlinger kan færdiggøres på denne side af nytår.
Kulturminister Joy Mogensen (S) forventer ikke, at de kommende medieforhandlinger kan færdiggøres på denne side af nytår.
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Kulturminister forventer først ny medieaftale efter nytår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce