Krimiforfatter: Dommen over Peter Madsen gav mig fornyet tillid til samfundet

Ubåden UC3 Nautilus. Pakket ind og pakket væk efter drabet og politiets efterforskning. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Krimiforfatter: Dommen over Peter Madsen gav mig fornyet tillid til samfundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kim Wall er død, og Peter Madsen er dømt. Tilbage står blot ankesagen, der skal afgøre, om livstidsdommen står ved magt, eller om Peter Madsen får held til at gøre straffen tidsbegrænset. Krimiforfatteren Simon Pasternak dækkede sagen for Weekendavisen - journalisten Kasper Løvkvist dækkede den for avisen Danmark. Nu mødes de igen til en samtale om, hvordan sagen ændrede forfatterens syn på samfundet.

Under forårets retssag om Peter Madsens bestialske seksualdrab på den svenske journalist Kim Wall, sad et fremmed dyr blandt os journalister på de forreste rækker. Krimiforfatteren og litteraten Simon Pasternak var sendt ud af Weekendavisen.

I sine bøger har Pasternak opmalet fiktive, bestialske seksualdrab - sammen med sin medforfatter Christian Dorph. Han har beskæftiget sig med grænselandet mellem menneske og monster. Han har arbejdet med at nedbryde sort/hvide scenarier og erstatte dem med mudrede gråzoner i et bevidst forsøg på at trække så meget sandhed ind i fiktionen som muligt.

Da han mødte det bestialske i virkeligheden, det menneskeliges konkrete overgang til det monstrøse, opdagede han, at gråzonens dragende appel i fiktionen blev erstattet af en tyk tåge af ubehag og desorientering.

- Jeg så mig selv fanget i at konfronteret med en som Peter Madsen bliver ønsket om den traditionelle dramaturgi gigastærkt - der hvor ordenen bliver genoprettet til sidst, man skubber monstret ud og peger på det, mens det spræller i nettet - fordi man selv går i svingninger og totalt mister overblikket, siger Simon Pasternak.

Hvis han slap ud af den saks...
Krimiforfatteren og litteraten var ikke alene om at blive suget ind i en stadigt mere mørk og tungt, fugtig tåge, hvor det, vi normalt betragter som sandheden, blev sat på spil. Journalister, der var stoppet med at ryge, begyndte igen. Journalister, der røg, røg mere. Journalister, der aldrig havde mødt hinanden før, begyndte at betro sig til hinanden. I fiktionen ville romanforfatteren have fulgt dem ud på byens værtshuse efter retsmøderne - i virkeligheden gik vi hver til sit, når vi havde leveret vores tekster og indslag og tog hjem til vores familier og håndterede det individuelt.

- Men i pauserne og umiddelbart når vi kom ud fra retten, var der en lyst til klamre os til hinanden. Jeg tror, det var fordi, vi var havnet i et fællesskab, hvor vi ikke bare kunne udskille Peter Madsen, som vi ville have kunnet med en anden seriemorder, seksualforbryder eller børnemorder. Det var en normalitet i Peter Madsen. Det kan godt være, at vi bare sad og noterede, men vi var midt i dramaet. Forstået på den måde, at hvis den mand slap ud af den saks, så ville verden bare ikke stå længere. Sådan havde jeg det virkelig. Vi var vidne til et fundamentalt drama i det at være dansker og almindeligt menneske. Tænk hvis man kan slippe afsted med det pis?

- Min kone sagde, at jeg aldrig har været så træt som i de uger. Jeg dejsede drænet om, når jeg kom hjem.

Ankesagen
Peter Madsen har anket sin straf i sagen om mordet på Kim Wall. Han blev i byretten idømt lovens strengeste straf, livstid. I Østre Landsret vil han forsøge at få den nedsat til en tidsbegrænset straf.

Ankesagen kommer til at løbe over tre retsdage: 5., 12. og 14. september.

Peter Madsen blev den 25. april kendt skyldig i drab, andet seksuelt forhold end samleje af særligt farlig karakter og usømmelig omgang med lig.

Han har ikke anket skyldsspørgsmålet.

Krimiforfatteren og litteraten Simon Pasternak opdagede en dyb drift i ham selv mod ordnede forhold, objektivitet og samfundets institutioner, da han overværede en morder sprælle i nettet under retssagen mod Peter Madsen i Københavns Byret. Foto: Bjarke Johansen

Det var en verdensødelægger

Det var forskellige ting, som os, der sad i retssalen, blev ramt af. Nogle af den dødsporno, som blev vist og læst op i retten og som var blevet fundet på Peter Madsens computere. Nogle af lyden fra den video, der blev afspillet for dommeren og domsmændene, hvor en kvinde får skåret halsen over. Nogle af de billeder af Kim Walls lemmer, der kom op på en skærm. Nogle af fremvisningen af en halv meter lang skruetrækker, som Peter Madsen havde slebet spids og brugt til forbrydelsen.

For Simon Pasternak var det mødet med den totale manipulation fra et menneske, der jævnt hen ad vejen fremstod almindelig. Med et menneske, der indtog forskellige personaer, kirurgen, der havde forstand på at amputere lemmer, kærlighedslyrikeren, raketingeniøren. Og med en mand, der lykkedes med at konstruere en alternativ virkelighed, hvor Kim Wall aldrig var blevet myrdet, men blot omkom fordi Peter Madsen havde haft en klodset omgang med maskineriet i en ubåd. Indtil dommen faldt.

- Der var mere på spil end "bare" et drab. Det var en verdensødelægger. Alt det der med tillid og venskaber og fælles projekter, og så går der bare en øgle rundt iblandt os. Han talte samme sprog som os, han forstod betydningen af ting på samme måde som os, og alligevel vente han rundt på alle de begreber, vi går rundt og agerer efter.

- Det har også betydning for den måde, vi forstår sagen på, at Peter Madsen er en iværksættertype. Det synes folk er cool. En der laver alt ud af ingenting. Han er i miniudgave en del af det samme tankefelt som f.eks. Elon Musk - hele den her celebrering af det exceptionelle menneske. Han bevægede sig rundt i kunstverdenen, hvor han kendte folk og havde affærer. En verden, der handler om overskridelser og kreativitet. Det typiske kunstnerdilemma er forholdet mellem kreativitet, og hvad man kan være bekendt over for andre mennesker. Der var hans udregning så rimeligt skæv ...

Simon Pasternak
Simon Pasternak er romanforfatter og redaktionschef på forlaget Gyldendal.Han har skrevet den historiske roman "Dødszoner" og sammen med Christian Dorph har han skrevet fire kriminalromaner, "Om et øjeblik i himlen", "Afgrundens rand", "Jeg er ikke her" og "Tal til mig".

Han dækkede Kim Wall-sagen for Weekendavisen og skrev tre artikler, "Den mentale ubåd", "Ingenmandsland" og "Det moralske regnebræt".

Kim Walls forældre bag bog

Ud over at være krimiforfatter er Simon Pasternak redaktionschef på forlaget Gyldendal. Til efteråret udgiver det en bog skrevet af Kim Walls forældre. Det er oplagt, at Pasternak selv kunne bruge sagen som afsæt til at skrive en bog.

- Jeg er selvfølgelig blevet spurgt mange gange og har sagt højt og rungende nej, det kan der overhovedet ikke blive tale om. Bagefter har jeg så tænkt: Men hvorfor bliver det så ved med at interessere mig? Det her med: Har han hele tiden været sådan, eller er det noget, han er blevet? Hvor har han fået den idé, at noget, der foregår under ordnede forhold og med samtykke i S/M-klubber, kan perverteres på en måde, som kvinder har fortjent? Der var jo et ekstremt ulækkert kvindehad i det, som blev blandet med lyst. Hvornår er det hele blevet bygget op? Der er stadig spørgsmål, der ikke er blevet besvaret. Han fik det fedtet ind i et lystsprog. Han sagde, at Kim Wall havde givet udtryk for, at hun havde sit livs bedste dag. Jeg ved ikke, hvad der mest uhyggeligt, at han er en iskold morder, eller at han har bildt sig selv ind, at han opererede i en verden af lyst

- Og hvad med dem, der har levet ved siden af ham? Han kunne jo godt sidde her sammen med os nu. Mange af os har lyst til at overskride - vi lever i en kultur, hvor det er fedt at være original, at spise eksotisk, at have eksotisk sex, at skide på det hele og skrive onde bøger osv. Det er et overskridelsesfelt, der ligger i os, og så står han der og kigger ind på os som en anden David Lynch-figur (manden bag bl.a. tv-serien "Twin Peaks", red.).

Kom til folkemøde
Lørdag 1. september kl. 10-14 bliver Det Fynske Folkemøde afholdt i Jysk Fynske Mediers mediehus på Banegårdspladsen i Odense.På 2. sal i mediehuset er der åben redaktion, hvor man blandt andet kan møde avisen Danmarks journalister.

Kl. 10.15-14: Avisen Danmark byder indenfor. Mød journalisten Kasper Løvkvist, der fortæller alt om dækningen af Kim Wall-sagen.

Se hele programmet til Det Fynske Folkemøde på www.fyens.dk/folkemoede.

Der er gratis adgang.

Værn om det kølige overblik

Til de fleste af retsmøderne sad jeg ved siden af Simon Pasternak, men dette er første gang, vi igen sidder over for hinanden siden dommen faldt, og vi sagde farvel med en følelse, der mindede om at tage hjem fra en lejrskoletur, hvor noget var sket. Meningen er, at vi skal nå frem til, hvad vi - os alle sammen - lærte af sagen Anklagemyndigheden mod Peter Langkjær Madsen.

- Hvad synes du, at du har lært, spørger krimiforfatteren journalisten.

- Jeg er ikke sikker på, at jeg ved det. Jeg ved, at jeg lærte noget om mig selv, men er det interessant for andre?

- Hvorfor ikke? Altså det er jo ikke, fordi det er uendeligt interessant for andre, hvad vi to har taget med, men jeg har fundet ud af, at jeg er utroligt glad for at bo i Danmark, og at vi har en Anette Burkø (dommeren i sagen, red.). Også i et større perspektiv i en tid, hvor der er stormløb på institutionerne, mod objektivitet og ordentlighed, hvor vi lader os føre rundt af vores følelser, passioner og panik. Det, man lærer, når man læser litteratur - på universitetet i hvert fald - er kritik af alle institutioner. Hele vores humanioratradition handler om at ødelægge vores objektivitetsbegreber. Vi er vilde med alt, hvad der er kritisk og grænseoverskridende, med opdyrkelsen af ondskab, ud fra et æstetisk synspunkt. Det er måske noget, vi skal passe på med.

- Får du nu kvababbelser over, at du indtil retssagen om mordet på Kim Wall har deltaget i at nedbryde samfundet?

- Jeg mener i hvert fald, at det er en tanke værd, at vi skal huske at værne om det kølige overblik. Vi har et fundamentalt behov for fællesskaber og tryghedsnormer. Der er en længsel efter, at nogle kan se igennem lortet. Det er noget, der hedder politiarbejde og retsmedicin. Det synes jeg, er betryggende.

- Det tog virkelig røven på mig, at min konklusion blev: Tak til samfundets institutioner for, at I kunne redde os fra os selv - altså at vi er nogle aber, der ikke er særligt langt fra at begynde at slå ihjel på modbydelige måder. Det er rart, at der er en retsorden, der er blevet kultiveret gennem 1000 år, som hæver os op over os selv. Jeg stiller aldrig - aldrig - mig selv den slags fundamentale spørgsmål, for i det daglige er man jo funktionel i sit liv, man kan sit arbejde, sin familie og de ting, man skal. Pludselig kommer der en fyr og slår det hele i stykker, og man bliver nødt til at tænke over det hele igen. Så fundamentalt tror jeg, det er.

Journalist Kasper Løvkvist dækkede Kim Wall-sagen i 12 kapitler i avisen Danmark. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Krimiforfatter: Dommen over Peter Madsen gav mig fornyet tillid til samfundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce