Kontroversielt stof i danske cigaretter


Kontroversielt stof i danske cigaretter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skandinavisk Tobakskompagni har brugt den omstridte Emerge-teknologi til fremstilling af licenscigaretter.

Skandinavisk Tobakskompagni har brugt den omdiskuterede "Emerge"-teknologi til danske cigaretter. Det har en af virksomhedens tidligere tobaksindkøbere forklaret i Østre Landsret.

Jørgen Holm Rasmussen blev tirsdag afhørt i den sag, som den tidligere ryger Allan Lykke Jensen har anlagt mod Skandinavisk Tobakskompagni.

Anklagen går på, at selskabet har tilsat stoffer til Prince-cigaretterne for at få rygerne til at optage mere nikotin end angivet på pakkerne.

En af metoderne til formålet er ifølge anklagerne tilsætningen af stoffet "Emerge", som angiveligt blev udviklet særligt til det tyske cigaretmarked, som var kendetegnet ved særligt skrappe regler for indholdet i tobaksvarer.

Hidtil har de chefer og tobaksmedarbejdere fra Skandinavisk Tobakskompagni, som har været afhørt i sagen, afvist at kende til "Emerge"-teknologien, ligesom de har afvist, at de skulle have kendskab til, at den har været anvendt i produktionen af Prince.

Men nu har Jørgen Holm Rasmussen altså forklaret, at teknikken har været anvendt i produktionen af Lucky Strike til det danske marked.

Cigaretterne er blevet produceret på licens fra British American Tobacco, som i mange år har været medejer af den danske virksomhed, og som i 2008 købte størstedelen af selskabets aktiviteter.

Tidligere vicedirektør i Skandinavisk Tobakskompagni Thomas Lindegaard bekræftede under sin afhøring, at "Emerge" blev brugt som aromastof i Lucky Strike.

Men han afviste blankt, at det skulle øge nikotinoptaget hos rygeren.

- Under ingen omstændigheder, lød afvisningen fra Lindegaard, da han blev afhørt som partsrepræsentant.

Thomas Lindegaard forklarede samtidig, at "Emerge", som består af naturstoffer som citronsyre og æblesyre, i 2004 blev fjernet fra Lucky Strike.

Kontroversielt stof i danske cigaretter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce