Kommentator: Elbæk på et sidespor er en gave til S

Mette Frederiksens vej til magten bliver alt andet lige nemmere, hvis hun slipper for at indfri nogle af Alternativets krav, mener kommentator.

Kommentator: Elbæk på et sidespor er en gave til S

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folketingsflertal uden Alternativet vil lette regeringsdannelsen for Mette Frederiksen, mener kommentator.

Selv om Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, ikke udadtil giver udtryk for det, så jubler han og partikammeraterne formentlig indvendigt over den nyeste meningsmåling fra Voxmeter.

Det vurderer Erik Holstein, der er politisk kommentator for Altinget.

Målingen giver Socialdemokratiet mulighed for at danne folketingsflertal med Enhedslisten, SF og De Radikale uden om Alternativet.

- Det vil forenkle spillet helt enormt, hvis man kan se bort fra den formentlig mest besværlige forhandlingspart.

- Alternativet er jo den store joker i det her, fordi man vil lave politik på en helt ny måde, og fordi der også er en realistisk mulighed for, at partiet kan finde på at pege på en anden statsminister.

- Og selvfølgelig vil der stadig være masser af vanskelige forhandlinger med de øvrige tre partier, men de burde kunne løses, mener Holstein.

Han regner det fortsat for mest sandsynligt, at Mette Frederiksen får brug for enten Alternativets eller Dansk Folkepartis accept for at blive statsminister.

Men kan hun slippe for at inddrage de to partier i forhandlingerne, gør hun det formentlig.

- Selvfølgelig vil man gerne have så bredt et parlamentarisk grundlag som muligt, men jeg tror ikke, at Alternativet skal gøre alt for mange knuder, før de får et pænt nej tak, hvis deres mandater kan undværes, siger Erik Holstein.

Han har tidligere følt sig sikker på, at Alternativet nok ville bakke op om Mette Frederiksen under alle omstændigheder.

Men partiets politiske leder har i stedet lanceret sig selv som ny statsministerkandidat og tilkendegivet, at man ikke vil forhindre Lars Løkke Rasmussen (V) i at fortsætte som statsminister.

- De har lagt en langt mere ultimativ linje det seneste års tid, og derfor ser det også mere besværligt ud at skulle gå den vej i forhandlingerne, siger kommentatoren.

Når rød blok står så stærkt i den seneste Voxmeter-måling, så skyldes det ikke mindst, at Nye Borgerlig står til at få 1,9 procent af stemmerne.

Det betyder, at partiet lige præcis ikke når over spærregrænsen og får de fire mandater, der som minimum følger med. De bliver i stedet fordelt blandt de øvrige partier.

Alternativet står i målingen til at få 3,7 procent af stemmerne og syv mandater. Det er 1,1 procentpoint og to mandater færre end ved valget i 2015.

Kommentator: Elbæk på et sidespor er en gave til S

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce