Forurening fra pesticider gør det nødvendigt at rense drikkevand

I Danmarkt har vi altid været stolte af, at kunne drikke urenset vand fra vandhanen, men nedsivning af pesticider begynder nu at tvinge vandværker til at gribe til rensning. Foto John Randeris

Forurening fra pesticider gør det nødvendigt at rense drikkevand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Danmark drikker vi rent, urenset grundvand. Det har vi været stolte af i mange år. Men nedsivning af pesticider begynder nu at tvinge vandværker til at bryde mantraet og gribe til rensning, før vandet sendes ud til forbrugerne, skriver Politiken torsdag.

-I vores bestyrelse er vi langt inde i de overvejelser, siger Charles Nielsen, direktør for Trefor Vand, som er landets tredjestørste vandforsyning.

Trefor Vand har måttet lukke et vandværk og har foreløbig fundet pesticidrester i 15 ud af sine 80 vandboringer. I 7 af boringerne i mængder, der ligger over det tilladte indhold i drikkevand.

Charles Nielsen kalder det »en erkendelsesrejse«. For det har hidtil været et mantra, at i Danmark drikker vi urenset grundvand.

-Men kvaliteten af vores grundvandsressource er for nedadgående. Vi kommer givetvis til at finde flere og flere stoffer i det, efterhånden som vi bliver dygtigere til at måle. Så vi kan komme i en situation nogle steder, hvor det bliver nødvendigt at rense vandet, siger han.

Det er et nødvendigt redskab, mener professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø, som er ekspert i grundvand.

-Lige nu er rensning noget, man tyr til som absolut sidste løsning. Det, tror jeg, er forkert. Det må ind på lystavlen som en reel mulighed for at løse nogle af de problemer, man står med, siger han.

Forurening fra pesticider gør det nødvendigt at rense drikkevand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce