Forsker: Færre unge i yderområder vil få uddannelse

Afstanden mellem en varm seng og erhvervsskolen er helt afgørende for frafaldet og søgningen til uddannelserne. Arkivfoto: Ulrik Pedersen

Forsker: Færre unge i yderområder vil få uddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med to timers transport til en ungdomsuddannelse bliver det nemmere at vende sig om i sengen. Fusioner og økonomisk pres koster uddannelse hos unge i mindre samfund. Busruter bestemmer unges søgemønstre på Lolland-Falster.

En lukning af 60 ungdomsuddannelser i Danmark vil betyde, at færre unge får en uddannelse. Konklusionen er klar fra Peter Koudahl, som forsker i uddannelse ved institutionen Vive, det nationale analyse- og forskningscenter for velfærd.

Avisen Danmark beskrev i går, hvordan gymnasier, handelsskoler og erhvervsuddannelser risikerer at lukke med de små ungdomsårgange frem til 2030, og netop nærheden til en skole er en klar faktor, hvis man vil fastholde unge på en uddannelse frem til den dag, hvor de står med eksamensbeviset i hånden.

- Transporttiden er en selvstændig forklaring på, at mange holder op. Frafald begynder med fravær: Man vågner den vintermorgen, hvor himlen står i ét, og skal lige ud cykle tre kilometer til busstoppestedet og lige sidde halvanden time i bussen. For mange bliver det nemt at vende sig om i sengen og sove videre, konstaterer Peter Koudahl.

Fire kilometer skiller top og bund
  1. Danske Regioner har tidligere undersøgt sammenhænge mellem frafald og elevernes afstand til en erhvervsskole. I kommuner med en høj gennemførelse på erhvervsuddannelserne er afstand i gennem snit fire kilometer kortere end afstanden i kommuner med en lav gennemførelse. I tid handler det om 10 minutter. Gennemsnittet for alle kommuner er 17,4 kilometer, mens eleverne i kommuner med største frafald i snit havde 19,5 kilometer til skole, og de i kommuner med et mindst frafald havde 15,4 kilometer.
  2. Blandt de 14 kommuner med lav gennemførelse var: Lemvig, Struer, Svendborg, Tønder og Vejen. Blandt de 30 kommuner med medium gennemførelse var: Billund, Esbjerg, Fredericia, Haderslev, Holstebro, Horsens, Kolding, Norddjurs, Odense og Randers foruden Skanderborg, Sønderborg, varde og Vejle foruden Viborg og Aarhus. Kommuner med høj gennemførelse var blandt andre: Middelfart, Nyborg, Skive og Vesthimmerland foruden Faurskov.
  3. Danske Regioner har taget udgangspunkt i en transportvaneundersøgelse fra DTU med stikprøver fra 1258 transportture til erhvervsuddannelse i 58 kommuner. Kommunerne er inddelt i tre grupper alt efter, hvordan erhvervsskoleeleverne klarer sig i gennemsnit.
  4. Region Hovedstaden har tidligere spurgt 500 unge om deres valg af uddannelse, og mellem 15 og 22 procent havde bevidst fravalgt en uddannelse eller en institution på grund af for lang transport tid. Knap 30 procent svarede, at transporttiden havde stor betydning for deres valg af enten gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.
Rektor på Nyborg Gymnasium protesterede, da Fynbus ville ændre ruteplanen. På Lolland-Falster mærker institutionen CELF, hvordan de unge søger anderledes, når ruterne skifter. Arkivfoto
Rektor på Nyborg Gymnasium protesterede, da Fynbus ville ændre ruteplanen. På Lolland-Falster mærker institutionen CELF, hvordan de unge søger anderledes, når ruterne skifter. Arkivfoto

Nedskæringer

Danske Regioner har analyseret den demografiske udvikling for 16-19-årige og holdt de færre unge op mod dagens uddannelsesinstitutioner. Unge i byer som Tønder, Toftlund, Struer, Lemvig og Grenå vil i fremtiden få længere til gymnasiet, handelsskolen eller en faglig uddannelse som tømrer eller elektriker.

Gymnasier og erhvervsuddannelser er i forvejen hårdt ramt af omprioriteringsbidraget med årlige nedskæringer på to procent, og ifølge Peter Koudahl sætter økonomien og de små årgange alle former for ungdomsuddannelser i en svær situation.

- Institutionerne står i et catch 22, hvor institutionerne efter en fusion flytter fagene rundt til færre steder for at få en fornuftig drift. Skolerne bliver stadigt mere centraliserede, og derfor får nogle elever længere til deres uddannelse, siger Peter Koudahl.

To timers transport om dagen

Danske Regioner har i forbindelse med analysen spurgt de unge om betydningen af transport, og 4 ud af 5 unge foretrækker at gå på det lokale gymnasium, og det gælder for næsten 9 ud 10 unge i Region Syddanmark og Region Midt, hvor mange institutioner er presset allerede nu.

Konsekvensen af de mange lukninger bliver ifølge analysen fra Danske Regioner, at 5300 flere unge mellem 16 og 19 år får halvanden times transport eller mere hver dag. 3500 af dem får mere end to timers transport om dagen.

Ifølge Peter Koudahl er afviklingen allerede i gang med et mønster, hvor unge kvinder søger mod professionshøjskolerne i de større byer, mens de unge mænd bliver i lokalområdet. Ifølge forskeren er uddannelsesmønsteret blot en ekstra udfordring for områder i Danmark, som i forvejen er klemt.

- Det er områder, som i forvejen lider på andre parametre. Flere unge søger væk, når de skal realisere deres liv, og det er ikke lykkedes at bremse den udvikling. Erhvervsskolerne centraliserer og prøver at rykke de unge væk fra deres lokalområde, og den udvikling fortsætter. Desuden slår de små årgange allerede igennem, så nogle uddannelser har 25 procent færre ansøgere, siger Peter Koudahl med henvisning til Syd og Sønderjylland.

Busruter er afgørende

Institutionen CELF med knap 2000 elever på 31 uddannelser på Lolland-Falster kan mærke, når trafikselskabet lægger busruterne om mellem Nykøbing, Maribo og de andre byer.

- Busruterne har indflydelse på, om vi får elever. Vi kan miste nogen, når de bliver lagt om, men så har de unge nok valgt en anden uddannelsesinstitution, og der er ingen tvivl om, at transporttiden har indflydelse på frafaldet på uddannelserne, siger direktør Søren Vikkelsøe fra CELF.

Omkring 130 elever bor på skolehjem fordi de har mere end fem kvarters vej fra hjem til skole, men resten af afhængige af transport til uddannelsen.

- Det hænger jo sammen, og hvis to timers transport er for lang tid, så finder de unge noget andet.

Søren Vikkelsøe er helt enig i Peter Koudahls analyse omkring institutionerne.

- Udfordringen er, hvad vi kan opretholde af uddannelser med søgningen af unge. Samtlige skoler er pressede på økonomien og er nødt til at gøre det mest effektivt og bedst muligt, og i sidste ende er udbuddet en bestyrelsesbeslutning, siger Søren Vikkelsøe.

Forsker: Færre unge i yderområder vil få uddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce