Forsker: DF's krav om grænsekontrol udfordrer Schengen

Siden 2016 har Danmark haft midlertidig grænsekontrol. Det skal fortsætte hele næste regeringsperiode, hvis det står til Dansk Folkeparti. (Arkivfoto)

Forsker: DF's krav om grænsekontrol udfordrer Schengen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis en ny regering skal sikre sig DF's mandater, skal den forpligte sig på grænsekontrol i sin levetid.

Det kan få stor betydning for Danmarks rolle i EU, hvis Dansk Folkepartis ønske om at indføre mere permanent grænsekontrol bliver en realitet.

Sådan et tiltag kan føre til, at Danmark kan vinke farvel til Schengen.

Det vurderer Rebecca Adler-Nissen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i EU.

- Indfører man grænsekontrol på permanent basis i en længere selvbestemt periode, som ikke relaterer sig til Schengens undtagelsesbestemmelser, har man reelt sagt, at man ikke længere vil være en del af Schengen og den frie bevægelighed for personer.

- Først vil man formentlig få en udtalelse fra EU-Kommissionen, for det vil hverken EU-Kommissionen eller de andre EU-lande være med til, siger hun.

Men ifølge forskeren vil det i sidste ende betyde, at Danmark må sige farvel til Schengen-samarbejdet, hvis man ikke vil følge reglerne.

Hun tilføjer, at EU i øjeblikket forsøger at revidere Schengen-reglerne og ser på en præcisering af, hvornår lande må indføre midlertidig grænsekontrol.

DF afviser at lægge mandater til en ny regering, medmindre den lover at holde grænsekontrollen på mindst nuværende niveau i hele regeringsperioden.

I et interview med avisen Danmark vil DF-formand Kristian Thulesen Dahl ikke kalde kravet "ultimativt". Han siger dog, at DF næsten skal miste hele sin vælgeropbakning, hvis kravet ikke skal være ufravigeligt.

Schengen-regler gør det muligt at indføre midlertidigt grænsekontrol i helt særlige situationer.

Det kan være efter et terrorangreb, en stor fodboldkamp eller en situation som den i 2015, hvor der kom mange flygtninge og migranter til Europa.

- Det har Danmark og en række lande gjort siden 2016. Men det er for en bestemt periode, som er godkendt af EU-Kommissionen og de andre lande.

- I det her tilfælde vil der være tale om, at Danmark vil indføre sin egen periode, hvor man vil have grænsekontrol. Det vil være i strid med Schengen, siger Rebecca Adler-Nissen.

Den danske regering har tidligere sammen med en række lande fået godkendt grænsekontrol af seks måneders varighed ad flere omgange.

Forsker: DF's krav om grænsekontrol udfordrer Schengen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce