Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Folkeskoler gør lange dage kortere

43 procent af skolerne anvender en særlig paragraf i folkeskoleloven, til at skære ned på den understøttende undervisning.

Folkeskoler gør lange dage kortere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

121.000 elever har i 2017 fået skoledagen afkortet. Skolerne benytter sig af en særlig paragraf.

Landets folkeskoler er godt i gang med at gøre skoledagen kortere for en stor del af eleverne.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.

Ifølge en undersøgelse, som Epinion har lavet for Undervisningsministeriet, svarer 43 procent af skolerne, at de nu anvender en særlig paragraf i folkeskoleloven til at skære ned på den understøttende undervisning.

Det gælder blandt andet for lektiecaféer og leg og bevægelse, som blev indført med skolereformen som en del af de længere skoledage.

I stedet sætter skolerne to lærere på i fagtimerne, og ifølge undersøgelsen er skoledagen i 2017 på den måde blevet afkortet for 121.000 elever mod 87.000 i 2016.

Da skoledagen først og fremmest afkortes i de mellemste og ældste klassetrin, mener undervisningsminister Merete Riisager (LA), at der er grund til at holde øje med skolernes brug af paragraffen.

- Forventningen var, at den ville blive brugt på indskolingsdelen, men der er tilsyneladende en større efterspørgsel til fleksibilitet, end man havde forventet, siger hun.

Forskerne er uenige om gavnligheden af de kortere skoledage.

Spørgsmålet er, om skolernes praksis er med til at underminere skolereformen, der skal øge elevernes faglighed blandt andet gennem længere skoledage.

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er skeptisk over, at skolerne skærer i den mere bløde del af undervisningen.

- Det underminerer den grundlæggende tankegang i skolereformen. Risikoen er, at eleverne får mere af det, som de ikke ønsker, siger han.

Til Ritzau uddyber Claus Hjortdal, at folkeskolereformen i hans øjne er underfinansieret, og at inklusionsindsatsen lægger beslag på dobbelttimerne.

- Det er den tid, hvor de skulle have lavet noget anderledes undervisning og være kommet ud af huset. Det er der, hvor de skulle have motiveret drengene, og hvor de kunne have motiveret dem, der er lidt svagere, siger han.

I forældreorganisationen Forældre og Skole mener man derimod, at dobbelttimerne netop giver plads til mere adspredelse.

- Det er rigtig fint, at skolerne får lov til at bruge paragraf 16b. Vi har oplevet, at mange af skolerne gerne ville have to voksne ind i klasserne, for det giver en anderledes undervisning, når der er mere end en voksen, siger formand Mette With Hagensen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark