FDM: Bro-bilister skal ikke betale for ny infrastruktur

Taksterne på Storebæltsbroen skal fastfryses over en længere periode for at få finansieringen af den blå infrastrukturplan til at hænge sammen.

FDM: Bro-bilister skal ikke betale for ny infrastruktur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FDM er glad for flere veje, men utilfreds med finansieringen af regeringens infrastrukturplan.

Hvis regeringen og Dansk Folkepartis infrastrukturplan bliver ført ud i livet, vil der blive lagt mere asfalt der, hvor bilisternes trængselsproblemer er størst.

Det er man tilfreds med hos interesseorganisationen FDM.

Til gengæld har afdelingschef Torben Lund Kudsk svært ved at sige god for finansieringen af planen, der også indeholder togprojekter for mange milliarder.

Den baserer sig blandt andet på, at tilbagebetalingstiden på Storebæltsforbindelsen forlænges, og at prisen for at passere broen fastfryses i perioden 2024-2030.

- På den måde kommer bilisterne til at betale for en stor del af planen.

- Taget i betragtning, at bilisterne allerede i dag betaler over 50 milliarder kroner i bilafgifter, mener vi, at det er en uskik, siger han.

Torben Lund Kudsk mener heller ikke, at det er rimeligt at lade bilister på Storebælt betale for projekter - herunder baneanlæg - der er spredt ud over hele landet.

- Det er jo ikke sikkert, at det er dem, der får glæde af de nye projekter. Og dem, der får glæde af de nye projekter, kører måske ikke over Storebælt.

- Det rammer ret tilfældigt, og man kunne lige så godt sige, at det var de rødhårede, der skulle betale for at finansiere det her, siger han.

Finansminister Kristian Jensen (V) har begrundet fastfrysningen af taksten på Storebælt med den kommende Femern-forbindelse.

For hvis det bliver for billigt at køre over Storebælt, vil færre benytte Femern-tunnelen, og så skrider økonomien i det projekt. Det argument køber FDM da også.

- Vi har grundlæggende været imod, at man har brugt Storebælt som malkemaskine.

- Men omkring Femern-forbindelsen er vi enige i, at det nødvendigvis må hænge sammen, så længe man så bruger ekstraprovenuet på Storebælt på vejene, siger Torben Lund Kudsk.

FDM: Bro-bilister skal ikke betale for ny infrastruktur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce