Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

En livsstil er gået i fisk

Mørke skyer hæver sig over landets fiskerihavne, blandt andet i Grenaa, der i sin storhedstid havde 75 kuttere. I dag er der otte tilbage. Foto: Kim Haugaard

En livsstil er gået i fisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En gang var de mange, i dag er de få, om ti år er de helt væk. Mens kvotekonge-debatten raser, ved fiskerne i Grenaa godt, at deres dage, kvoter eller ej, er ved at være talte, og at et helt erhvervs ændrede vilkår gør fiskeriet til noget helt a

Kvoter: De sidder på bænkene på kajen inderst i havnen i Grenaa, 73-årige Henning Hougaard Jensen og 59-årige Anders Nymann Jensen. Der har de i årtier mødtes igen og igen, før og efter de ugelange fangsttogter på havet.

- Det er helt utroligt, så mange løgnehistorier vi her har siddet og fortalt hinanden i tidens løb. Førhen kneb det med at få en plads. Det kan man ikke ligefrem sige i dag, siger Anders Nymann Jensen, der de seneste år har taget tjansen med Grenaa-fiskernes faglige arbejde, som fiskeriforeningens lokale formand. En tjans, der, lige som bænkepladserne, ikke er en uendelig mængde bejlere til mere.

Nej, Grenaa fiskerihavn har det som langt hovedparten af de danske fiskerihavne. Der bliver færre og færre fiskere, færre og færre kuttere. I sine velmagtsdage, det var i 60erne og 70erne, var der omkring 75 fiskekuttere i Grenaa. I dag er der otte.

- Dengang, jeg som 17-årig forlod landbruget, var fiskeriet frit, og der var mange flere penge i det. Kutterne var også meget mindre og meget mindre effektive. Da jeg blev fisker, var der brug for mange flere, både fiskere og kuttere, end i dag. Vi hev jo det hele op med hænderne. Det var dengang, der var overarme på unge mennesker, siger Henning Hougaard Jensen.

 

Da jeg blev fisker, var der brug for mange flere, både fiskere og kuttere, end i dag. Vi hev jo det hele op med hænderne. Det var dengang, der var overarme på unge mennesker.
Henning Hougaard Jensen, fisker
Fakta
I 2002 besluttede Folketinget at reformere fiskeriet ved at indføre omsættelige kvoter. Ordningen, der har haft gyldighed siden 2007, trådte i stedet for rationsfiskeriet, hvor alle fiskere havde adgang til at fiske en bestemt mængde.Med den nye ordning kan fiskerne handle med kvoterne imellem sig, eller leje dem ud.

Det blev i forbindelse med vedtagelsen understreget, at kvoterne ikke måtte ende på få hænder, men det blev ikke fulgt op med præcise anvisninger på, hvordan det skulle undgås, ud over at Miljø- og Fødevareministeriet blev pålagt at lave et register, der skulle sikre kontrollen med og overblikket over ejerne af kvoterne.

Dette register har tilsyneladende ikke været tilstrækkeligt. Rigsrevisionen fastslog således i august i år i nogle usædvanligt hårde og skarpe vendinger, at ministeriet ikke har forvaltet opgaven.

I følge rigsrevisionen har den ministerielle forvaltning været "meget kritisabel" og "ikke har understøttet Folketingets intention om, at kvoterne ikke måtte koncentreres på for få hænder". Ministeriet har anvendt "ufuldstændige data, skiftende beregningsgrundlag og forkerte registreringer".

Samme toneleje indtog statsrevisorerne, der kaldte ministeriets forvaltning for "uprofessionel og helt utilstrækkelig".

I samme forbindelse er fem af de største kvoteejere, i folkemunde kvotekonger, blevet meldt til politiet, og to ledende embedsmænd er blevet forflyttet.

Ydermere blevet fiskeriet, kort før rigsrevisionens rapport blev offentliggjort, flyttet fra fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til Karen Ellemann (V) i ministeriet for ligestilling og nordisk samarbejde. En manøvre, der har påkaldt sig kritik, da den forhindrer, at Esben Lunde larsen kan stilles til ansvar i et samråd  i folketinget.

Fem V-ministre og tre S-ministre har haft ansvaret i de år, det nuværende kvotesystemet har været i brug.

Debatten om kvotekongerne fik ny næring, da DR i sidste uge afslørede, at 23 procent af de danske kvoter er solgt til svenskere.

Kilde: Ritzau og Kristeligt Dagblad.

Halveret over en nat, sådan cirka

En af årsagerne til fiskernes faldende antal, men langt fra den eneste, mener de, er kvotesystemet. Det nuværende, og aktuelt stærkt debatterede med højpolitisk drama og politianmeldelser, blev vedtaget i 2002 med virkning fra 2007. Det gav mulighed for at købe og leje fangstkvoter fiskerne imellem.

Mange fiskere, blandt andet andet dem i Grenaa, advarede mod det. De var bange for, at kvoterne ville lande på meget få hænder, hos kvotekonger, et begreb, der slet ikke var opfundet dengang. Eller hos bankerne, når fiskere gik på røven og ikke kunne indfri deres gæld. Også selv om der blev udstedt garantier og forordninger i reguleringerne, der skulle modvirke den slags.

Tiden - og rigsrevisionens lammende kritik af systemet for få uger siden - har vist, at de havde noget at have deres bekymringer i.

- Vi blev halverede over en nat eller i hvert fald i løbet af halvandet års tid, efter det system blev indført. Det gjaldt ikke bare for os her i Grenaa, sådan var det overalt. Og det var de forkerte, der solgte ud, de unge, vores efterfølgere, de, der skulle have ført det hele videre. De kunne ikke se fremtiden som fiskere for sig. Dem, vi i dag kalder de unge, er et godt stykke over 50 år, siger Anders Nymann Jensen.

 

 

 

En million for ingenting

Alt sammen er nu ikke kvoternes skyld. Dem har de sådan set vænnet sig til. I begyndelsen blev kvoterne opfundet, mener de, af geopolitiske årsager, senere, som kutterne blev større og teknisk mere og mere fangsteffektive, som værn mod overfiskning af havene. Men de er til evighed genstand for megen undren, kvoterne.

- Nogle gange undrer vi os over, hvordan kvoterne bliver sammensat. Vi kan jo se, hvordan fiskebestandene vokser eller falder, men det er alt for ofte, at kvoterne, ser det ud til, sammensættes med flere års forsinkelse. Og mange gange også af noge politiske grunde. Senest, da biologerne anbefalede at lempe i den vestlige Østersø. Da sagde EU nej. Hvad bruger de så de mange penge på biologer for, spørger Anders Nymann Jensen.

Sådan er der så meget med de kvoter. Henning Hougaard Jensen droslede ned for nogle år siden, solgte sin 150 tons kutter og købte sig en mindre, hvor han bare kan være sig selv. Han kan tale med om vilkårenes uforudsigelige konsekvenser.

- Det er noget usikkert noget. Bedst som man tror, at nu har man styr på det, ændrer det hele sig. For et par år siden købte jeg for en million kroner torskekvoter. Året efter blev kvoten reguleret ned til nul. Så står man der og har betalt en million kroner for ingenting, siger han.

Havnene udddør sammen med livsstilen

Hverken han eller Anders Nymann Jensen ser for sig, at fiskerierhvervet igen vil blive befolket som tidligere.

- Der bliver færre kuttere. De bliver kæmpestore, er det allerede, og lander enorme fangster. Vi uddør lige så stille og roligt som fiskerihavn her i Grenaa. Det samme sker alle andre steder. Mit bud er, at om ti år, har vi kun tre fiskerihavne i Danmark, siger Anders Nymann Jensen.

Både han og Henning Hougaard Jensen har dog tænkt sig at holde ud, så længe de overhovedet kan. Af en ret simpel grund: De kan li' det.

- Jeg kan simpelt hen ikke slippe det. Jeg kan heller ikke rigtig se, hvorfor jeg skulle det, siger Henning Hougaard Jensen.

Langt hen ad vejen er det et spørgsmål om at nyde et arbejdsliv i frihed ude på de vilde vover og det fællesskab, der følger med et arbejde på en kutter, der kan være på havet i dagevis, ugevis.

- Fiskeriet ligger os i blodet, det er ikke bare et arbejde, det er en livsstil for os. Jeg og mange af mine kolleger blev fiskere, fordi vores far var det. Da vi var drenge, jeg selv var 15, da jeg blev grebet, roede vi ud og fiskede med garn, når vi ikke gik i skole. Det skabte os som fiskere, skabte vores liv. Når tante Mary skulle giftes, deltog vi selvfølgelig i festen. Hvis altså brylluppet stod på en dag, hvor vejret alligevel ikke tillod os at tage på havet, siger Anders Nymann Jensen.

Sådan er det ikke i dag, mener han. Tiderne er skiftet og dermed også et gammel, stolt erhverv:

- Børn er grebet af andre ting i dag og vil hellere spille counterstrike på en computer end ro ud at fiske. Gennem de seneste år har de unge af vores regeringer og politikere fået at vide, at produktive fag ikke er noget. De er tudet ørerne fulde med lovprisningerne af videnssamfundet. Så er det meget naturligt, at et erhverv som vores ikke er det, der fylder i børns og unge menneskers fremtidsdrømme.

Og for dem, der gerne vil, er det næsten umuligt at komme igang, mener han. At erhverve en kutter i dag koster mimimum tre millioner kroner, oftest mere.

- Om få år er vi oppe i standardstørrelser, man ikke får for under ti milioner. Nej, fiskeriet er blevet noget for et fåtal. Jeg har to døtre, og jeg har sagt til dem, at de lige skal vove på at komme slæbende hjem med en fisker. Så smider jeg ham ud på røv og albuer. Sådan en er der hverken penge eller fremtid i.

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark