Dommer skal afgøre om Broe-sag er forældet


Dommer skal afgøre om Broe-sag er forældet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anklageren og forsvarer i sagen om Camilla Broe slås om, hvorvidt det hele er forældet efter amerikansk lov. Det er nu op til dommeren at afgøre.

Det er op til dommeren ved en amerikansk domstol, om danske Camilla Broe kan forlade det føderale fængsel i Miami, før det kommer til en egentlig retssag mod hende.

Det vurderer hendes danske forsvarer, Michael Juul Eriksen. Han følger sagen tæt, mens sagens amerikanske forsvarer og anklager slås om juridiske spidsfindigheder.

Camilla Broe er anklaget for at indsmugle ecstasy til USA, men forsvareren, Theresa Van Vliet, mener, at sagen er forældet. Anklagemyndigheden mener til gengæld ikke, at sagen skal falde.

- Selvfølgelig mener anklagemyndigheden, at sagen ikke er forældet. Det er ikke overraskende og bare anklagerens holdning. Jeg vil dog lade en dommer tage stilling, før vi kan sige, om den er forældet eller ej, siger Michael Juul Eriksen.

Han ærgrer sig over, at Camilla Broe skal sidde i fængsel, mens spørgsmålet om forældelse bliver afgjort.

- Det kunne man jo have fundet ud af inden udleveringen. Nu må vi håbe, at selve sagen kommer for i december, siger den danske forsvarer.

Retssagen mod Camilla Broe ventes at begynde 7. december, og der er afsat fem dage til retsmøder over en periode på to uger.

Dommer skal afgøre om Broe-sag er forældet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce