Disse mistanker forhindrer Folketinget bliver undersøgt

Henrik Johansen påtog sig ejerskabet af Scandinavian Star i søforhøret i 1990 og fik dermed en solid skattegevinst. Senere viste det sig, at skibet var i amerikansk eje. Arkivfoto: Bent K. Rasmussen/Ritzau Scanpix

Disse mistanker forhindrer Folketinget bliver undersøgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I torsdagens forespørgselsdebat i Folketinget om Scandinavian Star branden kunne partierne kun nå til enighed om, at nye oplysninger i sagen skal efterforskes. Det efterlader en række mistanke-punkter som fortsat u-efterforskede:

1

Ejeren af det danske selskab K/S Scandinavian Star, Henrik Johansen, påtog sig i søforhøret ejerskabet til skibet. Med den investering fik han en solid skattegevinst for sit 250 millioner krones salg af Vognmandsruten. Senere viste det amerikanske selskab SeaEscape Cruises Ltd. sig at være den retmæssige ejer.

I den påståede handel mellem SeaEscape og det danske selskab var prisen 21,7 millioner dollars, og kaskoforsikringen var på 24 millioner dollars. Få timer forinden havde SeaEscape købt skibet af Stena Line for 10 millioner dollars.

2

I sø- og handelsretten blev indleverede dokumenter til søforhøret erstattet af nogle andre med nye underskrifter og nye oplysninger.

Det betød senere, at personskadeforsikringer blev opgjort ud fra et dansk ejerskab og dermed efter danske forsikringssums-standarder, væsentligt under de amerikanske. I kaskoforsikringen stod det amerikanske selskab stod som ejer - og fik forsikringspengene udbetalt.

3

Skibet sejlede kun med en midlertidig godkendelse af kaskoforsikringen, hvis retsgyldighed gjaldt til og med 7. april 1990, datoen for branden.

4

Havarichef Erik J. Stein havde før sejladsen advaret forsikringsselskabet Skuld mod at tegne passageransvarsforsikring. Det var u-sødygtigt, lød hans vurdering. Det mente også de amerikanske søfartsmyndigheder få uger forinden. Alligevel blev det forsikret.

Lloyds internationale skibscertifering havde imidlertid godkendt skibet. Medarbejderen, Christopher Adams, der stod for denne certificering, blev efterfølgende direktør for det selskab, som overtog det brandhærgede skib.

Han solgte det hurtigt videre til St. Thomas Cruises. I spidsen for St. Thomas stod danskeren Niels-Erik Tamdrup Lund, der også ejede SeaEscape - der ejede Scandinavian Star, da det brændte.

5

En svensk politirapport noterede, at Scandinavian Star afslog slukningshjælp fra et nærliggende skib.

Efter branden rapporterede svenske brandfolk om, at ledende besætningsmedlemmer lagde hindringer i vejen for slukningsarbejdet. De berettede også om branddøre og luftsystemer, der var indstillet, så ilden fik mistænkeligt hurtigt fat og med stor spredning.

6

Fire af de seks brande blev påsat, da der kun var brandfolk og ni besætningsmedlemmer, heraf tre ledere fra ejerselskabet SeaEscape, ombord. Den ene af dem blev kort efter medejer af SeaEscape, der fik forsikringspengene udbetalt.

7

I lydfiler optaget i 2018 leverede en tidligere medarbejder hos den forsikringsmægler, der stod for tegningen af kaskoforsikringen, flere belastende udsagn om ham. Her fremgår det, at forsikringsmægleren over for hende har tilkendegivet, at filippinske sømænd var hyret til branden.

Da skibet var bugseret til Lysekil i Sverige, blev tre filippinsk udseende mænd set flygte gennem en sideluge på skibet. De er ikke set eller identificeret siden.

Disse mistanker forhindrer Folketinget bliver undersøgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce