Dansk statsstøtte til Sydslesvig kan komme i spil

Ifølge Eva Kjer Hansen (V) kan der komme et tidspunkt, hvor man ikke kan forsvare statsstøtten til mindretallene længere. Arkivfoto: Søren Gylling

Dansk statsstøtte til Sydslesvig kan komme i spil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udviklingen syd for den dansk-tyske grænse får flere til at rejse spørgsmål om fremtiden for det danske mindretal.

Statsstøtte: Det nationale vil på et tidspunkt ikke længere være det vigtigste for identiteten hos de danske og tyske mindretal syd og nord for grænsen.

Sådan siger Eva Kjer Hansen (V), minister for ligestilling, fiskeri og nordisk samarbejde, i et stort interview i Kristeligt Dagblad. Hun peger samtidig på, at det er mindretallene selv, der må tage diskussionen om, hvornår dette punkt er nået. Og på de store konsekvenser, denne udvikling kan få, ikke mindst økonomisk.

Ifølge ministeren kan der komme et tidspunkt, "hvor man ikke kan forsvare den del (statsstøtten til mindretallene, red.) længere", som hun siger.

For mig at se er statsstøtten både udtryk for dobbeltmoral og for en forældet tankegang.
Michael Kristiansen

Vækker genklang

Eva Kjer Hansen er selv opvokset i Sønderjylland som en del af den danske flertalsbefolkning. Men hendes ord vækker genklang syd for grænsen, hvor netop denne diskussion allerede er i gang hos det danske mindretal.

Som museumsleder for Danevirke Museum Nis Hardt udtrykker det:

- I virkeligheden er vi ikke et mindretal, der alene hører til Danmark. Vi hører til Slesvig-Holsten, og det er hér, vi udgør et mindretal. Og da vi betaler vores skattepenge i Tyskland, er vi jo beskyttet af den tyske stat og lovgivning. Derfor kan man diskutere, hvor meget det danske kongerige skal betale til os. Selvfølgelig er der meromkostninger ved at være et mindretal, og man kan ikke fjerne pengene, men beløbets størrelse kan derimod godt diskuteres.

En halv milliard årligt

Danmark giver et årligt tilskud på knap en halv milliard kroner i støtte til det danske mindretal, og debatten om tilskuddets rimelighed er langtfra ny. Den har dog altid været svær at tage, lyder det blandt andre fra tidligere politisk rådgiver Michael Kristiansen, der som ung journalist for Weekendavisen oplevede "den mest voldsomme reaktion", han både før og siden har været ude for, da han skrev artikler om det, han betegnede som et "Mini-Danmark" syd for grænsen, i 1991.

- Det er nærmest landsforræderi at stille spørgsmål til statsstøtten, fordi den er forbundet med følelser af tab af territorium og verdenskrige. Men jeg oplever det stadig som meget bizart, at de samme partier, som med vold og magt insisterer på, at de fremmede i Danmark skal være så danske som muligt, på samme tid giver penge til danskere i det tyske samfund for at undgå, at de bliver for tyske. For mig at se er statsstøtten både udtryk for dobbeltmoral og for en forældet tankegang, siger Michael Kristiansen.

Kulturminister siger nej

Men det er ikke en god idé at skære ned på statsstøtten, lyder det fra kirke- og kulturminister Mette Bock (LA), der har mindretallet som sit ansvarsområde og som tidligere formand for Grænseforeningen har fulgt udviklingen tæt.

- Både kulturelt og økonomisk giver det rigtig god mening for Danmark at investere i det danske mindretal. Vi får på begge områder rigtig meget tilbage, og med Tyskland som vores største eksportmarked er det også af afgørende betydning, at vi har så mange tosprogede og tokulturelle ambassadører, siger Mette Bock.

Dansk statsstøtte til Sydslesvig kan komme i spil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce