DF vil have mere overvågning efter eksplosioner i København

Retsordfører Peter Skaarup og Dansk Folkeparti vil have mere videoovervågning i København efter den seneste tids eksplosioner. (Arkivfoto)

DF vil have mere overvågning efter eksplosioner i København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DF mener, at samfundet kan spare mange ressourcer, hvis videoovervågning intensiveres efter eksplosioner.

Der skal være meget mere videoovervågning i de københavnske gader efter de seneste eksplosioner på først Østerbro og dernæst Nørrebro.

Det mener Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

- For os at se er der brug for en intens overvågning af det offentlige rum - særligt i dele af København.

- Vi ønsker, at centrale pladser, udsatte boligområder og vigtige veje bliver videoovervåget, sådan at betjente fra et kontrolcenter kan se, hvad der foregår, hvis der er et behov for at kigge på det i forbindelse med alvorlig kriminalitet, siger han.

Tirsdag i sidste uge var der en eksplosion ved Skattestyrelsen på Østerbro, og natten til lørdag fulgte så en eksplosion foran en lokal politistation på Nørrebro.

I sidstnævnte sag kunne politiet offentliggøre billeder af den formodede gerningsmand.

Der har i alt været ni eksplosioner i København i år.

Peter Skaarup mener, at politikerne skal være klar til at lave lovgivningen om og sætte de nødvendige ressourcer af til at kunne øge overvågningen af det offentlige rum.

- Specielt disse eksplosioner i København er virkelig intimiderende og ødelæggende for trygheden for almindelige danskere. Dér er det nødvendigt, at vi sætter ind med noget, der kan stoppe den udvikling, siger han.

Spørgsmål: Men kan man på forhånd vide, at danskerne er indstillet på, at der skal være mere overvågning af dem i det offentlige rum?

- Det er mit klare indtryk, når jeg taler med borgere, at rigtig mange ønsker mere videoovervågning, også fordi det er mandskabsbesparende hos politiet.

- Den (overvågning, red.) er en slags elektronisk politibetjent, en meget stærk en af slagsen, der kan gøre det ud for mange politibetjente, ved meget hurtigt at kunne sikre sig spor af alvorlig kriminalitet, siger Peter Skaarup.

Socialdemokratiet er ikke afvisende over for at diskutere, om der skal være mere videoovervågning.

Retsordfører Jeppe Bruus (S) vil dog gerne først have konkrete forslag på bordet og høre politiets vurdering.

- Det er først og fremmest en dialog med politiet om, hvor deres vurdering er, at der er et behov.

- Det må starte dér, og når man snakker overvågning, så er det noget, rigtig mange forskellige parter har holdninger til og interesser i, siger Jeppe Bruus.

Venstres retsordfører, Inger Støjberg, mener også, at det skal være en politifaglig vurdering.

- Der er masser af spørgsmål, når det handler om overvågning. Der er borgernes retssikkerhed, det at vi ikke bryder os om, at vi bliver overvåget. Sådan tror jeg, at de fleste mennesker har det.

- Omvendt set vil vi meget gerne have, at politiet hurtigt får fat på den kriminalitet, der er, og dermed også øger trygheden, siger hun.

Onsdag klokken 13 er partiernes retsordførere indkaldt til fortrolig orientering hos justitsminister Nick Hækkerup (S) efter den seneste tids hændelser.

DF vil have mere overvågning efter eksplosioner i København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce