Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

DF: Uansvarligt af regeringen at ansætte flygtninge

Regeringen spiller hasard med sikkerheden i ministerierne, når de ansætter flygtninge i særlige IGU-stillinger. Det mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.

DF: Uansvarligt af regeringen at ansætte flygtninge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ministerierne dumper egne mål for at ansætte flygtninge. DF mener ikke, at de skal have flygtninge ansat.

Siden IGU-ordningen for et år siden indførte særlige flygtningejob med lavere løn, har de 19 ministerier i alt ansat 65 flygtninge. Deres egen målsætning lød ellers på mellem 266 og 321.

Mens ministerierne kritiseres for at sende et dårligt signal til andre arbejdsgivere, mener Dansk Folkeparti, at de 65 flygtninge er 65 for mange. Regeringen spiller hasard med sikkerheden, lyder det:

- Det er meget uansvarligt, at regeringen lukker dem ind - bare for at kunne bryste sig af, at man er i gang med at integrere, siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).

- Jeg synes, at man i integrationens navn foretager sig nogle ting, som det er meget vanskeligt at forsvare både moralsk og i forhold til sikkerheden i centraladministrationen.

DF har fra begyndelsen været modstander af IGU-ordning, men i Martin Henriksens optik er det "ekstra tosset" at ansætte flygtninge i ministerierne:

- Vi ved jo dybest set ikke, hvem de er. Det er meget svært at kontrollere deres identitet, og det er ikke til at vide, hvad de foretog sig i deres hjemlande, siger han.

Hverken Statsministeriet, Udenrigsministeriet eller Forsvarsministeriet IGU-elever ansat. Det skyldes bestemmelserne om sikkerhedsgodkendelse ved ansættelse.

Men Martin Henriksen mener ikke, at der dermed er taget de nødvendige forholdsregler:

- Det understreger bare min pointe, og derfor burde de selvfølgelig ikke lukkes ind nogen steder i centraladministrationen.

- Der er en grund til, at de tre ministerier ikke vil have dem ind. Man vurderer jo, at det i visse tilfælde kan være en sikkerhedsrisiko. Og det gør sig da også gældende i andre ministerier.

Martin Henriksen medgiver, at han ikke kan give nogen eksempler på konkrete situationer, hvor IGU-elever har udgjort en sikkerhedsrisiko.

- Men vi ved, at der på asylcentrene er nogen, der sympatiserer med terrorbevægelser og har meget ekstremistiske synspunkter.

- Så jeg kan slet ikke forstå, at man tager chancen og lukker dem ind i centraladministrationen, hvor man må formode, at de i visse tilfælde kan få adgang til vigtige oplysninger - og givetvis også fortrolige oplysninger.

Finansministeriets seneste IGU-opgørelse, som Ritzau har fået aktindsigt i, er fra maj. Der kan være ansat flere flygtninge i ministerierne hen over sommeren.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark