18 lejligheder kun for hundeejere opføres i Frederikssund

I Hundehusets gård skal der være en hundevaskestation og en hundegård, siger entreprenøren.

18 lejligheder kun for hundeejere opføres i Frederikssund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frederikssunds hundeejere får 18 lejligheder kun til dem. Spændende og nytænkende, siger Dansk Kennelklub.

Hunden er menneskets bedste ven, mener mange.

I Frederikssund opføres 18 lejeboliger, der kun kan få en lejer, hvis lejeren tager sin firbenede ven med sig.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Boligerne opføres af entreprenør Niels Martin Viuff, der fik idéen efter en samtale med folk i området.

- Det er et ønske fra nogle lejere, der er trætte af, at der er mange steder, hvor man ikke må have hund, siger Niels Martin Viuff til Ritzau.

- Vi vil gerne tilgodese hundeejerne. Mange er lidt ensomme.

Et lejlighedskompleks kun til hundeejere, der har navnet Hundehuset, vil give de mennesker, der bor der, noget at have til fælles, fortæller Niels Martin Viuff.

Entreprenøren har søgt råd hos Dansk Kennelklub, der jubler over idéen.

- Det er super spændende, det er nytænkende, og vi glæder os til at følge med og se, hvordan projektet udfolder sig, siger Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent hos Dansk Kennelklub.

Hun har været med på råd og fremlagt nogle idéer, der ville kunne gøre lejligheden mere hundevenlig.

Det er blandt andet slidstærke gulve, lister, og at der er en vaskestation i gården, hvor hundene kan få et bad.

- Hundene slider på tingene, de har deres fodtøj på året rundt. De tager ikke skoene af ude i entréen, siger hun og tilføjer, at materialerne også skal være rengøringsvenlige.

Derudover påpeger hun, at højbede i gården er en god idé, sådan at hunde ikke tisser på det, der måtte vokse.

Ifølge Lise Lotte Christensen er der hunde i hvert fjerde hjem.

For at leje lejligheden er det ikke nok bare at have en hund, man skal også møde op og vise hunden til Niels Martin Viuff.

- Vi vil som maksimum have en hund på 45 kilo. Så undgår vi de største racer, så er der ikke fyldt op med hunde. Men hvis man har små hunde, er det okay med flere, siger Niels Martin Viuff.

Katteejere må ikke bo i lejlighederne, men et kompleks for netop lejere, der bor med katte, kan være under opsejling.

- Jeg kunne godt forestille mig, at vi kunne lave et for katte også. Det er på tegnebrættet, siger Niels Martin Viuff.

18 lejligheder kun for hundeejere opføres i Frederikssund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce