Haven: De hårdføre typer

Jeg har mange asters i min have. Lyngaster Symphyotrichum ericoides `Pink Cloud´ er helt eventyrlig i oktober. Foto: Birgitte Hasholt

Haven: De hårdføre typer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haveklummens sidste indlæg for denne gang.

Engang var der et skønt sensommerlysende rødt æble af sorten "Discovery" i min have. Træet gav de tidligste æbler, men væltede i en storm. Indimellem savner jeg "Discovery", og jeg kunne have plantet et nyt til tidlig æblehøst, men gik i modsat retning og skaffede et par sene sorter, deriblandt "Lord Lambourne".

Sådan gør du
Mizuna Brassica rapa L. subsp. nipposinica dyrkes fra forår til efterår. Man kan dyrke mizuna tæt som "babyleaves" eventuelt i krukker. Hvis bladene på mizuna skal være store, udtyndes planterne til en afstand på cirka 25 centimer. Man kan dyrke mizuna som efterafgrøde på friland, fordi den kan sås til og med august. Mizuna er nem at dyrke, men må ikke mangle vand. Mizuna tåler en del frost.Såtidspunkt for pak choi Brassica rapa var. chinensis er midt i juli til august. Sådybden er cirka en centimeter. Man kan så tæt i en krukke og dyrke planten som "babyleaves". Ønskes store planter, er det tilrådeligt at dyrke på friland og tynde ud til en afstand på 20 til 30 centimeter. Pak choi er meget kuldetolerant.

Rød orientalsk sennep Brassica juncea "Ruby Streaks" kan man så fra april til august og høste fra maj til november. Hvis man ønsker en konstant afgrøde hele sæsonen, sår man med to til tre ugers mellemrum. Planten er god i krukker.
Hvis man er vild med de næsten sorte farver i haven, kan man bruge en oktoberdag på at plante løg af den vidunderlige triumph-tulipan ?Paul Scherer? og glæde sig til de flotte blomster springer ud i april til maj. Foto: Birgitte Hasholt
Hvis man er vild med de næsten sorte farver i haven, kan man bruge en oktoberdag på at plante løg af den vidunderlige triumph-tulipan ?Paul Scherer? og glæde sig til de flotte blomster springer ud i april til maj. Foto: Birgitte Hasholt

Øko-æbler og asters

"Lord Lambourne" har vist sig at være en god beslutning. Sorten stammer fra England, og det er et sundt æbletræ, der egner sig godt til økologisk dyrkning i Danmark. Æblerne modner i oktober, samtidig med at mine asters folder sig ud, og "Lord Lambourne" afløser på bedste vis septemberæblerne "Filippa" og "Rød aroma" - sidstnævnte er en krydsning imellem "Filippa" og "Ingrid Marie".

"Filippa" og "Rød aroma" gav rigeligt i det begyndende efterår. Nu er "Lord Lambourne" klar - forvandlet fra lys græsgrøn til gylden med en smuk brunrød kind på solsiden. Frugten er fast, saftig og syrligsød, og stille og roligt går jeg gennem min astershave og henter æblerne ned fra grenene og glæder mig over, at jeg har et skønt æble, der kan holde sig til jul.

Kunsten i en selvforsynende have er ikke dét at have nok. Tilstrækkeligt får man selv på et lille stykke jord. Kunsten er at gemme eller hive i sæsonen, så der er noget at spise de fleste måneder af året. Æbler har et godt gemmepotentiale. Æblegrød opbevares i fryseren, tørrede æbleringe puttes på patentglas, og jeg presser most. Lagret korrekt kan æblerne også holde sig, hvis de er plukket forsigtigt, så de ikke får stød.

Jeg anbefaler
Pak choi Brassica rapa var. chinensis og mizuna Brassica rapa L. subsp. nipposinica, der hører til kålfamilien, selv om de ikke smager af kål, men er milde og let krydrede. Pak choi og mizuna har været dyrket langt tilbage i tiden. De orientalske kåltypers udspring menes at være i landområderne omkring Eufrat og Tigris.Rød orientalsk sennep Brassica juncea "Ruby Streaks" er fantastisk flot og kan gro frem igen op til fire gange, efter at man har klippet af den. Dyrk den sammen med Pak choi og mizuna i beholdere, som kan flyttes ind i drivhuset, når det bliver koldt. Husk, at vælger man at dyrke i terrakottapotter om vinteren, bør det være den frostsikre slags. Hæves krukkerne fra gulvet eventuelt ved at sætte dem på krukkefødder, fremmer det også, at krukkerne ikke knækker i frost.

Vivid choi Brassica rapa var. chinensis er en løsbladet pak choi, som fås i flere farver, stilkene kan være hvide, røde, rosa eller violette. Det er muligt at dyrke vivid choi i drivhus om vinteren.

Lyngaster Symphyotrichum ericoides udfolder bedårende skyer af små stjerneblomster i oktober. Småblomstrede asters kan ikke anbefales nok, de er fantastiske!

Triumph-tulipan "Paul Scherer" regnes for at være det tætteste, man kommer på en sort tulipan. Den er 50 centimeter høj, og lægger man nogle løg af "Paul Scherer" nu, bliver foråret dramatisk, hvad enten man dyrker denne tulipan i bed eller krukker.
Vivid choi er en løsbladet pak choi med vækstportentiale i drivhuset om vinteren. Foto: Birgitte Hasholt
Vivid choi er en løsbladet pak choi med vækstportentiale i drivhuset om vinteren. Foto: Birgitte Hasholt

Purpurfarver til salatskålen

Men hvad med salat? De friske blade er en helt anden sag. De skal komme direkte fra jord til bord for at være spændende, og i slutningen af august på falderebet til september var jeg nysgerrig på, hvilke hårdføre typer bladgrønt min frøkasse rummede. Det skulle være noget med fremtidsmuligheder i oktober til november.

Jeg fandt fire slags, der kan bruges som friske blade, og som tilfører salatskålen et gedigent farveboost. Rød orientalsk sennep Brassica juncea "Ruby Streaks" giver dybt indskårne mørkviolette blade, der i formen minder om rucola. Den mørke violette farve bliver mere intens i koldt vejr. Unge planter af orientalsk sennep er ikke særlig stærke i smagen, men de modne planter har mere "bid".

"Red Choi F1" Brassica rapa var. chinensis er en mørkviolet pak choi med buttede runde blade, der både kan spises som "babyleaves" i helt ungt stadie eller som større plante.

Mizuna Brassica rapa L. subsp. nipposinica er en grøntsag med let krydrede blade. Sorten "Red devil" er meget mørk violet. Mizuna er en god kilde til C-vitamin.

Bladamarant Amaranthus caudatus "Red Garnet" får intenst røde blade og høstes, når planten er 10 til 15 centimeter høj. Bladamarant Amaranthus caudatus er et sats ved sen såning, da den kræver meget mere varme end orientalsk sennep, mizuna og pak choi. Det er tydeligt, at amaranten ikke har samme fart som de orientalske grøntsager i oktober.

Det kan du gøre nu
Nyd de skønne efterårsplanter asters og georginer. Aster er en staude, der kan stå i haven i mange år, den bliver faktisk meget gammel. Georgine er ikke vinterhårdfør, men du behøver ikke at stresse med at tage georginerne op nu. Georginer dør først af kulde, når frosten går i jorden og ødelægger knoldene.Holde øje med tulipaner til en god pris. Flere steder er de på tilbud fra midt i oktober - ikke mindst, hvor der sælges blomsterløg på internettet.

Høst orientalske grøntsager og brug dem i salatskålen. De orientalske grøntsager er også lækre, hvis de lynsteges, og jeg bruger dem i en lækker fiskesuppe med gurkemeje og kokosmælk tillige.
Den 26. august blandede jeg fire slags frø og såede dem for at få lækre blade til salatskålen. Planterne arter sig som et purpurfarvet festfyrværkeri, og allerede en måneds tid efter såning kan der høstes. Det helt geniale er, at efter høst skyder planterne igen. Foto: Birgitte Hasholt
Den 26. august blandede jeg fire slags frø og såede dem for at få lækre blade til salatskålen. Planterne arter sig som et purpurfarvet festfyrværkeri, og allerede en måneds tid efter såning kan der høstes. Det helt geniale er, at efter høst skyder planterne igen. Foto: Birgitte Hasholt

Alt det bedste

Imens de hårdføre orientalske bladgrøntsager vokser stødt og roligt udenfor, ligger et par små perfektformede cirkelrunde cherrytomater og modner på mit køkkenbord. Der hænger også tomatklaser i drivhuset, indtil frosten sniger sig derind. Årshjulet drejer, haven følger med, men om lidt sætter jeg det sidste punktum i haveklummens seks et halvt årig historie.

I læsere har været de bedste. Tak for jeres kommentarer og for besøget ved læserarrangementerne. Inderligt tak for, at I læste med og for at fortælle mig, at nogle af jer læser haveklummen højt for hinanden i weekenden. Mere kan man ikke ønske sig som skribent.

Haven: De hårdføre typer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce