Voldtægtsmand gentog de samme forbrydelser

Nævningesagen mod Thor Bjørn Nielsen varede tre dage. Den sidste dag gad han ikke vente på dommen. Arkivfoto

Voldtægtsmand gentog de samme forbrydelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seks år i fængsel havde ikke ændret Bjørn Nedergaard Nielsens adfærd. Han havde skiftet navn og adresse, men begik nøjagtig de samme seksuelle overgreb som flere gange før - bare mod nye ofre.

HADERSLEV: Seks år i arrest og fængsel havde ikke ændret noget som helst i 31-årige Bjørn Nedergaard Nielsen nu Thor Bjørn Nielsens adfærd. Bortset fra at han i 2017 flyttede sine aktiviteter fra Haderslev til Aulum mellem Herning og Holstebro.

Inden sin fængsling i 2011 havde han oprettet flere forskellige profiler på de sociale medier som FaceUp, Facebook, Arto og Girlfriend.dk. Han udgav sig for at være en pige ofte med navnet "Signe" med profilen "feen6100".

På den sidstnævnte hjemmeside optrådte han som lesbisk. Præcis det samme gentog han i Aulum. På Girlfriend.dk var han igen lesbisk, hed "Nadia Andersen" og kom i kontakt med en 23-årig lesbisk kvinde fra Horsens. I marts 2018 fik han lokket hende hjem til sig. Her blev hun voldtaget.

Retssagen i sidste uge blev ført som en nævningesag og varede tre dage, Herning Folkeblad fulgte sagen. Ifølge avisen var Thor Bjørn Nielsen meget snakkende og detaljeret i sin forklaring. Men han ville ikke udtale sig ret meget om "Nadia Andersen", udover at han erkendte at have brugt profilen.

- Nogle gange er det vel nemmere at få kontakt til piger, hvis man udgiver sig for at være en pige, forklarede Thor Bjørn Nielsen.

Men han nægtede at have voldtaget kvinden. Han mente, at det var helt frivillig sex.

Jeg er ikke særlig godt til at aflæse det nonverbale sprog. Før var jeg flov over det, men sammen med min psykolog har jeg vendt det til en styrke.
Thor Bjørn Nielsen
Sagen kort
Bjørn Nedergaard Nielsen alias Thor Bjørn Nielsen er 31 år gammel. Han blev løsladt fra sin senest dom på seks års fængsel i 2017. Han nåede at bo syv måneder i Aulum før han blev anholdt den 24. marts 2018 og igen sigtet for voldtægt mod en 23-årige kvinde fra Horsens.

Forinden i perioden mellem 1. og 21. marts havde han forulempet en 14-årig pige på en køretur fra Aulum til Kjellerup.

Han blev dømt for voldtægt og blufærdighedskrænkelse og idømt forvaring, fordi han havde fem domme for sædelighedsforbrydelser i forvejen.

I 2012 havde retten i Sønderborg idømt ham forvaring. Den dom blev året efter omstødt til seks år fængsel af landsretten.

Fire betjente til anholdelsen

Den 23-årige kvinde havde dog umiddelbart efter voldtægten betroet sig til et helt tilfældig kvinde, som hun mødte, efter hun havde forladt Thor Bjørn Nielsens lejlighed, og fortalt at hun lige var blevet voldtaget.

Hun rystede stadig, da hun kort efter anmeldte overgrebet til politiet.

Thor Bjørn Nielsen havde bedt hende om at vaske sig, inden hun gik, men hun undlod bevidst at vaske sig grundigt. Hans DNA blev da også fundet på hende. Han var selv i gang med at vaske sengetøjet, da to politipatruljer kort efter mødte op i hans lejlighed.

Patruljerne havde fået at vide, at "han havde en masse sager i vores systemer om sædelighed".

Hans reaktion, da betjentene forholdt ham anmeldelsen om voldtægt, var:

- Ja, det ved jeg godt.

Og så rakte han "hænderne i vejret", skriver Herning Folkeblad.

Han forsøgte sig også med en forklaring om, at han tit besøgte prostituerede, og at han havde tilbudt kvinden 500 kroner for at have sex med sig.

- Det regner jeg ind i mit budget. Sådan et besøg kan godt koste 2500 kroner, forklarede han i retten.

Skred inden dommen

Inden voldtægten havde han nogle dage før forgrebet sig på en 14-årig pige under en køretur fra Aulum til Kjellerup. Han kørte pludselig ind i en skov, satte sig oven på hende, hev hendes trøje og bh af, holdt hende fast og tog et foto af hendes nøgne overkrop.

Det nægtede Thor Bjørn Nielsen. Men i retten han ville ikke fortælle noget om episoden.

Han erkendte dog, at han har en "adfærdsforstyrrelse".

- Jeg er ikke særlig godt til at aflæse det nonverbale sprog. Før var jeg flov over det, men sammen med min psykolog har jeg vendt det til en styrke.

Men ligesom under de tidligere retssager var han ikke meget for at opholde sig i retten, når det ikke var nødvendigt. På retssagens sidste dag fredag gad han ikke engang vente på dommen. Dagen før var han blevet fundet skyldig i begge tiltaler. Efter kun 20 minutter i retsbygningen bad han sine ledsagende betjente om at blive kørt tilbage til arresten i Vejle med ordene:

- Jeg gider ikke sidde og høre på det her.

Tre timer senere blev han idømt forvaring.

Han ankede dommen til frifindelse. Han er fortsat varetægtsfængslet. Det kærede han ikke.

Voldtægtsmand gentog de samme forbrydelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce