Vojens Høtte er klar til start

Vojens Høtte havde sidste år, trods den dårlige sommer, nogle forholdvis gode dage med besøg af godt 10.000 gæster. Arkivfoto

Vojens Høtte er klar til start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ginsmagning, retrofest, skakturnering og pigefrokost - der er lidt for enhver smag i årets Høtte-program

Vojens: Otte tunge betonklodser udgør årets terrorsikring af Vojens' svar på en byfest, Vojens Høtte.

Det er 49. gang, at Høtten afholdes og trods underskudskrise i 2016, så er Høtten tilbage på sporet med både terrorsikring og overskud ved sidste års Høtte.

- Vi fik jo et overskud på 91.000 kroner sidste år. Og der var mellem 10.000 og 12.000 gæster igennem. Så jeg tænker, at det går fint nok, siger Tina Rosenkilde-Hansen, der er tovholder for Vojens Høtte.

Strenge regler til terrorsikring af Høtte-pladsen har dog tvunget arrangørerne til at flytte det traditionelle torsdagsløb, Høtte-løbet, ud i skoven. Desuden bliver det afholdt søndag i uge 33, altså ugen inden Høtte ugen.

Torsdag er der blandt andet Høtte-optog som andre år.

Fredag er der pigefrokost i det ene telt, mens der samtidig er ginsmagning i det andet telt.

- Det er også nyt, og vi håber at skabe lidt krostemning i det andet telt med gin og kortspil, fortæller Tina Rosenkilde-Hansen.

Fredag arrangerer VBI også firmafodbold-turnering.

Lørdag er der retro-tema med live-musik fra klokken 12. I alt fem bands er hyret til at spille. Og endelig går det løs for de unge lørdag aften, hvor diskotek Crazy Daisy fra Haderslev står for festen.

Søndag er der besøg af Gurli Gris og fodboldturnering for de mindste.

- Vi forsøger at have noget for alle aldre.

Pengene ved et overskud - eller et underskud - sendes videre til boldklubben, VBI.

Vojens Høtte er klar til start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce