Virksomheder udefra er vilde med Vojens

Per Beenfeldt fra M Seven var i sin tale fuld af roser til Vojens. Foto: Connie Bøgwad schmidt

Virksomheder udefra er vilde med Vojens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tirsdag eftermiddag var der rejsegilde på to nye haller ved det gamle Gram-kompleks i Vojens. De skal være lager for betonvirksomheden Cembrit, som har flyttet sit lager fra Aalborg til Vojens.

VOJENS: Der var Fuglsang i hanerne, og lidt i træerne, store hotdog og godt humør, da selskabet Ejendomsvirke M Seven tirsdag inviterede til rejsegilde på to nye lagerhaller ved det gamle Gram-kompleks i Vojens.

Hallerne skal bruges af betonvirksomheden Cembrit A/S, som er i færd med at flytte sit lager fra Aalborg til Vojens. Erhvervskonsulent Jan Hyldal Sørensen fra Haderslev erhvervsråd, HER, hørte sidste forår, at selskabet Logistikkompagniet var på udkig efter lagerlokaler for en kunde, der siden skulle vise sig at være Cembrit A/S, og han kom derfor i tanke om det gamle Gram-kompleks med skinner "til døren". Det fortalte han til Carsten Moberg, der er medejer og forretningsudvikler hos Logistikkompaniet, og resten er, som man siger, historie.

Fordi derpå gik det stærkt, og lige før jul, blev det ellers nedlagte banelegemet indviet, og det løber lige forbi de to nye haller.

Under dagens rejsegilde lagde Per Beenfelt fra M Seven ikke skjul på, at han mente, det var noget af en håbløs opgave at transformere det gamle kompleks til brugelige bygninger, da han så det første gang. Men M Seven holdt ved, fordi de havde kunden.

I korte træk
Cembrit bliver med 20.000 kvadratmeter den 3. største lejer i det gamle Gram kompleks. Abena er pt. størst, virksomheden råder over 30.000 kvadratmeter, mens Gram råder over 26.000 kvadratmeter. Derudover er der en række mindre lejere i bygningerne. Lige nu er der kun to mindre lagerlokaler tomme og et nogle kontorlokaler. Det er Nordicals, der står for udlejningen.
Børge Vestergaard er manden med overblikket på pladsen. Foto: Connie Bøgwad Schmidt
Børge Vestergaard er manden med overblikket på pladsen. Foto: Connie Bøgwad Schmidt

Ishockey bryder is

I dag er han helt anderledes begejstret, og der er ingen tvivl om, at Vojens har fået en særlig plads i hans hjerte, ikke mindst takket være Børge Vestergaard, M Sevens lokale "boss" på pladsen, som har sørget for at få byggeriet og renoveringen til at glide. Dertil har han taget sig godt af blandt andre Per, der overnatter på hotel Vojens et par dage om ugen mindst hver anden uge. Ikke mindst fordi han har lært at holde med SønderjyskE i ishockey, selv om har faktisk er Herlev-fan.

- Lige i dag er jeg altså mest Sønderjyske-fan, fordi de skal spille mod Rødovre i aften. Jeg håber de vinder stort, fordi Rødovre og Herlev er ærkerivaler, griner Per Beenfeldt, der ved dagens rejsegilde bar et tørklæde fra begge klubber. Jo, ishockeyen er på mange måder blevet en "icebreaker".

For også Carsten Moberg har sit andet hjem på Hotel Vojens, han er derfor også blevet SønderjyskE ishockey fan, og er blevet lige så vild med Vojens som Per Beenfeldt.

I sin tale ved rejsegildet har Per Beenfeldt kun store roser til overs for alle håndværkerne, der alle er lokale. En mærkesag for M Seven.

- I Vojens er en aftale en aftale. Her bruges hverken dagbøder eller gulerødder, fordi en aftale er en aftale. M Seven har omkring 150 bygninger på landsplan, og jeg har samarbejdet med mange lokale håndværkere og firmaer, men Vojens er noget helt særligt, sagde Beenfeldt, der sluttede af med at storrose Børge Vestergaard:

- Du er noget helt særligt. Vi har været i kontakt på alle døgnets timer, og man har kunnet regne med dig hele vejen. Selv da du måtte på sygehuset og have en tå sat af, så arbejdede du fra sygesengen. fire dage senere var du på job igen, en tå mindre, med med samme gejst. Tak Børge.

Virksomheder udefra er vilde med Vojens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce