Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Ved vandet er der så skønt

Alberte og far havde fanget en spand fisk.
Foto: Jacob Schultz

Ved vandet er der så skønt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Man kan bade, fiske, stå på vandski eller bare slappe af i og på vandet. Men skibshunden skal i land for at tisse.

SØNDERBALLE: Sådan et vejr indbyder til, at vi bliver vandlevende igen for en stund. Det havde rigtig mange fundet ud af lørdag formiddag. Blandt andet ved Sønderballe strand. Her er Max Cornelsen fra Bredebro ved at lægge fra. Han når lige at konstatere:

- Der er dejligt hernede. Der er stille vand.

Så sejler han ud med fire venner og 240 hk i motoren. De skal ud og stå på vandski.

Fisk

Syvårige Alberte fra Aabenraa har ikke så travlt. Hun har tid til at vise en spand med fangst frem. Hun har lige været ude og fiske med far. Det vil sige, han satte garnet fredag aften, så det har de hentet. Der er rødspætter og skrubber i og en enkelt pighvar.

- Jeg tror den kommer på grillen, siger Jan Hjort Jensen og tager sig tid til at hjælpe en anden bådejer i land med båden.

Så er det hans tur.

- Her er meget tilgængeligt. Man smider bare 30 kroner i kassen for slæbestedet, konstaterer han.

I vandet

Andre forbereder sig på at sejle ud.

- Planen er at sejle lidt ud om Barsøe og hoppe i vandet, bekendtgør lokale Jan Christensen, der har Sella Christensen og Andreas Viereck med på den gamle træbåd Rex.

Det er dog ikke alle, der helt forstår konceptet med at slappe af på og i vandet. Eller er fortrolig med elementet. Skibshunden Futte - en pomeranian - sveder bravt. Men han har også fået en redningsvest på. Lidt ydmygende måske - man han ved det ikke - er vesten lavet til marsvin; altså de landlevende. Men ligesom dem, skal han sådan tisse en gang imellem, og det skal altså foregå med fast grund under de fire poter.

- Så han må sejles ind i gummibåden, forklarer Alexander Vierick, der er fra Aabenraa og ikke er i familie med den første.

Han er ved at gøre en helt anden båd klar. Her venter han og vennen Kristoffer Tryk fra Flensborg på resten af selskabet.

- Vi skal bare ud og slappe af og bade, siger Kristoffer Tryk.

Han nægter at tisse ude på vandet. Så han må sejles ind i gummibåden
Alexander Viereck om kærestens lille hund Futte
Fakta
Han nægter at tisse ude på vandet. Så han må sejles ind i gummibåden



Alexander Viereck om kærestens lille hund Futte