Værestedet splitter Varbergparken

I Værestedet er der plads til kortspil og hygge. Stedet er blevet stærkt kritiseret af nogle af de andre beboere, men det er forkert, mener blandt andet Mohammad Nouf. Foto: Katrine Sofie Sørensen

Værestedet splitter Varbergparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikke alle beboere i Varbergparken synes om Værestedet. Dog mener andre beboerr og ledende projektkoordinator hos boligselskabet HAB, Mohammed Teta, at Værestedet har været løsningen på de konflikter, som ifølge dem nu helt er forsvundet.

Haderslev: Klokken er 17.23 tirsdag aften. Det strømmer til med mennesker til Værestedet i Varbergparken. Fælles for dem er, at alle har brune øjne og mørke lokker. Inde i varmen er der gang i kortspil og korrespondancer beboerne imellem.

Arabiske gloser og grin overdøver de slidte stole og tomme vægge.

- Vi spiller, vi snakker, vi laver alt muligt. Vi ser fodbold, i dag er der Champions League, siger Mohammad Nouf.

Han har boet i Varbergparken siden 1992. Lige siden Værestedet blev opført i 1998, som et middel mod kriminalitet og konflikt, har han brugt talrige timer her. Værestedet er et af de to lokaler, som beboerne har til rådighed og kan bruge til socialt samvær. For ham er Værestedet uundværligt.

- Jeg er her hver dag sammen med mine venner og familie, siger han og nikker over mod det overfyldte bord, hvor seks engagerede mænd er i gang med et intenst spil kort.

Der er også plads til børnene i Værestedet og Mødestedet. Foto: Katrine Sofie Sørensen
Der er også plads til børnene i Værestedet og Mødestedet. Foto: Katrine Sofie Sørensen

Falskt problem

Ved siden af Værestedet ligger det pastelgule hus, som kaldes for Mødestedet. Her samles primært kvinder og børn til sociale aktiviteter.

Værestedet og Mødestedet er dagligt tætpakket med sludrende kvinder, spillelystne mænd og skyldfrie børn. Der diskuteres spilleregler og holdninger på høj volumen, men ellers er tirsdag aften i Varbergparken fredelig. Alligevel bliver der klaget fra andre beboere, som mener brugerne af Værestedet og Mødestedet støjer og skaber utryghed.

Mohammed Teta forstår ikke klagerne.

- Det er et falskt problem, siger han frustreret.

Heller ikke Mohammad Nouf forstår, at Værestedet forbindes med kriminalitet. For ham er Værestedet et frirum, og han har aldrig selv oplevet konflikter, som har haft forbindelse til Værestedet.

Det er fortrinsvis borgere af anden etnisk herkomst end dansk, der benytter Værestedet og Mødestedet. Foto: Katrine Sofie Sørensen
Det er fortrinsvis borgere af anden etnisk herkomst end dansk, der benytter Værestedet og Mødestedet. Foto: Katrine Sofie Sørensen

Kriminalitet

Christian Jessen er formand for afdeling 26 og 27 i Varbergparken. Han bruger ikke selv Værestedet, men han anerkender, at det er et vigtigt lokale.

- Jeg tror, at hvis Værestedet lukker, så ville brugerne finde andre steder at mødes. Jeg kunne så godt forestille mig, at der ville komme en lille hævnakt, hvis Værestedet bliver taget fra dem, siger han og tilføjer:

- Og ja, nogle af brugerne er højrøstede. Men Varbergparken er et multietnisk samfund. Hvis man kan lide det, så er det fint, hvis ikke, så bor man det forkerte sted, pointerer han.

Et voldsomt slagsmål i juni skabte voldsom kritik af Værestedet. HABs formand afviste dog efterfølgende, at det var beboere i området, der stod bag urolighederne.

Christian Jessen negligerer ikke, at der foregår kriminalitet i Varbergparken ligesom alle andre steder, men han påpeger, at det intet har at gøre med Værestedet.

Mohammad Nouf konstaterer, at der uden Værestedet, ville være mange flere konflikter. De medlyttende mænd i lokalet nikker bekræftende.

Børnene hygger sig med hinanden i Varbergparken. Det gælder selvfølgelig også i Mødestedet og Værestedet. Foto: Katrine Sofie Sørensen
Børnene hygger sig med hinanden i Varbergparken. Det gælder selvfølgelig også i Mødestedet og Værestedet. Foto: Katrine Sofie Sørensen

Helt anderledes

Varbergparken har gennem de seneste 10-15 år gennemgået store forandringer. I 2010 var Varbergparken officielt ikke på ghettolisten længere, og sidenhen er mange etniske danskere flyttet til området. Det er ikke længere kun folk på overførselsindkomst, som bor i boligblokkene.

For Mohammed Teta og mange af de andre er Værestedet en del af løsningen på den kriminalitet, som tidligere hærgede Varbergparken, og det giver for dem ingen mening, at nogen ønsker stedet lukket.

- De fleste af dem, som er flyttet hertil, er ældre, der har boet i parcelhuse. De har ikke nogen idé om, hvad en almindelig boligforening er, siger han.

Ifølge Mohammed Teta skyldes nogle af uenighederne, at det er svært at gå fra at have eget hus og bestemme alt, til at skulle indgå mange kompromiser i et socialt boligkompleks. Han mener, at HAB ikke oplyser de nye tilflyttere om, hvor stor omvæltningen kan være.

Udover Værestedet og Mødestedet, så tilbyder HAB og AOF forskellige uddannelsesaktiviteter og aftenskoler, for beboerne i Varbergparken.

- For fire år siden var det helt anderledes herude, tilføjer en 21-årig beboer, som også dagligt kommer på Værestedet.

Han har tidligere været en stor del af det kriminelle miljø i Varbergparken, men har med hjælp fra Værestedet lagt sin livsstil om.

- Jeg fik et job, så kom jeg ud af det kriminelle miljø. Man bliver jo ældre, siger han.

- Værestedet skal være her. Uden så sker der flere problemer, tilføjer Mohammad Nouf.

Værestedet er fyldt. En gråhåret mand smider sine fire kort på bordet og et sejrsråb flyver igennem lokalet. En yngre mand banker en skuffet knytnæve i bordet, og læner sig tilbage i stolen. Spillet er slut, men det betyder kun, at et nyt kan begynde.

Værestedet splitter Varbergparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce