Unge glemmer kondomet


Unge glemmer kondomet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haderslev: De unge kender godt risikoen ved at dyrke sex med en ny partner uden kondom, og mange vil også gerne bruge det. Alligevel viser en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen blandt unge mellem 15 og 23 år, at kun omkring halvdelen af alle unge husker kondomet.

Derfor opfordrer Haderslev Kommune nu unge til at have sikker sex med kondom, når de er sammen med en ny partner. Det sker via Sundhedsstyrelsens "Kun med Kondom"-kampagne.

64 procent af de unge svarer, at de altid eller for det meste ville bruge kondom, hvis det udelukkende var op til dem. Men samtidig svarer 44 procent af de adspurgte unge, at de ikke brugte kondom sidste gang, de havde sex med en ny partner.

- Meget kan tyde på, at de unge har gode intentioner om at bruge kondom, men vi kan jo se, at noget alligevel afholder dem fra det i situationen, siger Cecilie Olivia Andersen, fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

"Kun med Kondom"-kampagnen kører i uge 36-38, og alle ungdomsuddannelser i Haderslev kommune får i løbet af kampagnen besøg af kommunens eget Ung Til Ung korps, der deler kondomer ud. Det sker på Haderslev Handelsskole 7. september, HAKA 13. september, Haderslev produktionsskole 18. september, 10. v. Kløften 19. september og på EUC syd Haderslev 20. september.

Kondomerne skal forebygge både uønsket graviditet, men også sexsygdomme. Tal viser, at hver fjerde ung får en sexsygdom, inden de fylder 25 år, og at klamydiaforekomsten er historisk høj.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at mange er smittet uden at vide det, for klamydia optræder ofte uden symptomer. Klamydia er den mest udbredte sexsygdom i Danmark, og ubehandlet klamydia kan medføre nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed, graviditet uden for livmoderen, kroniske underlivssmerter hos kvinder og betændelse i bitestikler blandt mænd.

Lægen kan teste, om man har klamydia, og det kan behandles med antibiotika. Sundhedsstyrelsen vurderer, at cirka 50.000 danskere årligt smittes med klamydia.

Unge glemmer kondomet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce