Ung kvinde fik rohypnoler i sin drink

En ung kvinde fra Haderslev fik rohypnol hældt i sin drink i forbindelse med en julefrokost og bytur. Foto: Jacob Schultz

Ung kvinde fik rohypnoler i sin drink

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En lokal 28-årige kvinde fik testet sit blod efter en bytur. Der var beroligende medicin i. Nu advarer hun andre.

HADERSLEV: Det var en helt almindelig aften og nat i byen efter en julefrokost. Men dagen efter fik en lokal 28-årig kvinde det værre, end hun plejede efter sådan en tur.

- Jeg fik det rigtig, rigtig dårligt. Jeg blev svimmel og fik kvalme og blev dårlig i maven. Det var værre end tømmermænd; det var meget mere ubehageligt, fortæller hun.

Så hun blev mistænksom og besluttede at tage på skadestuen søndag eftermiddag, for at finde ud af, hvad hun havde indtaget. Her fik hun taget en blodprøve med et stik i fingeren.

- Der var rohypnol i mit blod. Ikke synderlig meget, men det var der. Jeg har ikke mærket noget den aften. Jeg var meget fuld, men jeg havde ikke mærket hverken svimmelhed eller døsighed eller hukommelsestab.

Stoffet rohypnol er et beroligende middel. Det har før været sat i forbindelse med såkaldte drugrapes, hvor kvinder er blevet bedøvet og seksuelt misbrugt.

Derfor syntes hun også, at det var ubehageligt at få at vide, at hun havde stoffet i kroppen.

- Det er en underlig oplevelse. For jeg synes ikke, det var en grim oplevelse, i og med jeg ikke mærkede noget, men det var selvfølgelig grimt at få det at vide efterfølgende.

Jeg fik det rigtig, rigtig dårligt. Jeg blev svimmel og fik kvalme og blev dårlig i maven. Det var værre end tømmermænd; det var meget mere ubehageligt
28-årig kvinde
Rohypnol
Fra drugfreeworld.org:Rohypnol er et beroligende middel, der bruges som sovemedicin, og som er 10 gange så stærkt som valium. Det er blevet brugt i forbindelse med seksuelle overgreb, fordi det gør ofret ude af stand til at gøre modstand. Det har givet pillen et ry for at være et "date-rape"-stof.

Rohypnol-brugere beskriver ofte midlets effekt som "lammende". Virkningen starter 20 til 30 minutter efter indtagelsen af stoffet og er på sit højeste inden for 2 timer, men virkningen kan blive ved i 8 og helt op til 12 timer. En person kan blive så svækket, at han eller hun kollapser. Man ligger på gulvet, med åbne øjne, er i stand til at observere, hvad der sker, men er fuldstændig ude af stand til at bevæge sig. Bagefter er hukommelsen hæmmet, og de kan ikke huske noget som helst af, hvad der er sket. Personen kan ikke længere kontrollere musklerne, er forvirret, sløv og lider af hukommelsestab.

Ingen mistanke

Men byturen efter julefrokosten kom vidt omkring, så hun har ikke nogen konkret mistanke til, hvor hun har fået stoffet eller af hvem.

- Jeg kan ikke engang sige, hvor det kan tænkes, det er sket, for vi var alle steder. Jeg har ikke mærket noget, og der var ikke engang nogen, der var været henne ved mig og snakke med mig, som prøvede på noget. Jeg havde det bare sjovt. Der var ikke engang specielt mange i byen.

Så måske lå der ikke nogen større hensigt bag.

- Det kunne jo være nogen, som syntes, det var sjovt, at der stod en drink og tænkte; vi hælder lige et eller andet i.

- Hvad drak du; var det øl eller drinks?

- Det var vist det hele, tror jeg, det var en god julefrokost.

Og det er der jo sæson for lige nu.

- Der er jo mange, som skal til julefrokost. Folk er mere fulde i december, så man er uopmærksom. Jeg vil bare godt have, at der kommer en advarsel ud, så folk lige er opmærksomme; en salgs public service, så man lige er klar over, at man skal holde øje med det.

JydskeVestkysten kender kvindens identitet, men har efter hendes ønske valgt at anonymisere hende.

Ung kvinde fik rohypnoler i sin drink

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce